AlmindeligHospitalsHistorie

at sige Nej til Kongens Befaling. Raadmandens Skrivelse be

gynder saaledes: “At Magistraten ifølge det kgl. Reskript ej

kan undslaa sig for at imodtage bemeldte Fattigvæsen efter den

tilbudne Overlevering . . . Og at derfor tilskrives endnu i

Dag saavel Pleje-Direktionen og Overleverings-Commissionen

som Cancelliet . . . samt tilkendegive, at da det er umuligt den

ene Dag at imodtage en Ting og den følgende Dag bestyre den

. . . saa forlanges, at Magistraten ej antager sig den daglige Be

styrelse førend Mandagen den 2 1. Maj . . . Thi jeg tror, at

Magistraten ellers kan blive anset for Overhørighed imod Hs.

Majestæts Befaling.” Og senere i Skrivelsen hedder det: “ Thi

med den ligesaa nidkære som allerunderdanigst pligtskyldige

Embeds- og Undersaatlige Lydighed . . . ser Magistraten i saa-

dan det Fattiges Væsens fortvivlede Omstændigheder, intet

godt . . . ” Og han slutter saaledes: “ i Henseende til den uop

holdelige Modtagelse af Det Fattiges Væsen for egen Sikker

heds Skyld, at derudi ingen Forhaling tages.” Raadmanden øn

sker sit Votum ført “ ad Protocollum til min Betryggelse, som

anført er” .

Munks Votum er dog ikke tilført Protokollen, og i denne er

der intet, som røber Uenigheden og Debatten, men Munks

Skrivelse er ogsaa talende nok. Raadmand Munks Mening er

bleven den sejrende.

Magistraten sagde altsaa ikke Nej. Den forlangte Udnæv

nelse af Kommissarier til at overvære den befalede Overlevering

og decidere i de Tilfælde, hvor Plejedirektionen og Magistraten

var af ulige Meninger. Kongen udnævnede Generalauditør

Vil

helm Bornemann,

Justitsraad David Hansen og Højesterets

assessor Ole Reestedt til Kommissarier.

Plejedirektionen skulde altsaa nu mødes med Magistraten og

Kommissarieme for at give Fattigvæsenet fra sig og overgive

det i Magistratens Hænder. De 3 Forsamlinger, som saaledes

mødtes, bestod af Magistraten med Overpræsident

Braem

Spidsen og 16 Medlemmer, de 3 Kommissarier og Plejedirek

tionen, af hvilken sidste kun Konferensraad Lunding og Can-

celliraad Cortzen, men ikke Niels Ryberg, Kommissarierne