AlmindeligHospitalsHistorie

fra dens Arkiv er den forsvunden. Var baade Undersøgelsen og

Dommen mon Magistraten ubehagelig?

Inspektøren holdt ud, saa længe han kunde. 1792 var han

bleven suspenderet. Han flyttede først fra Hospitalet den 6.

Maj 1797.

Pastor Olsen var allerede for længe siden rejst bort. Midt

under selve Sagen blev han forflyttet til Stordo Sognekald i

Bergens Stift, hvorefter han forlod Danmark. Men i Norge,

hans Fødeland, ventede der ham en særdeles krank Skæbne.

Han havde Tilbøjelighed til Drik. Han levede i Strid med sin

Menighed, og da Beskyldninger imod ham rejstes, forlangte han

sine Forhold undersøgte ad Rettens Vej. Sagen førtes gennem

alle Stadier, og Olsen dømtes til Embedsfortabelse paa Grund

af Beruselse under Udøvelsen af de kirkelige Handlinger1 ).

Om sine Bevæggrunde skriver2) Pastor Olsen: Da jeg havde

været ved Almindelig Hospital omtrent i en Tid af et halvt

Aar, og havde gjort mig bekendt med Lemmernes sande For

fatning, saa jeg, at Nød og Elendighed, mere end nogen skulde

tro, herskede paa saa mild en Stiftelse, somAlm. Hospital havde

Navn for at være. Dette har jeg ej alene ofte erklæret i Aviserne,

men ogsaa i min Bog, kaldet: “ Faa Tanker til grundig Efter

tanke om mulige Forbedringer paa Alm. Hospital,” men jeg

fandt ogsaa, at disse Elendige blev forurettede, da de selv tildels

hverken kendte deres egne Rettigheder eller havde Mod og

Evne til at haandhæve dem, men frygtede meget mere, at de

derved ikkun vilde gøre sig mere ulykkelige. Dersom man nogen

sinde burde besjæles af uforsagt Mod til at vove noget for

andres Vel, af Lyst til at frelse den Undertrykte, skaffe den

Fornærmede Ret . . . da fandt jeg her alt, hvad der kunde

bevæge mig dertil. Det er ganske naturligt at harmes over, at

den . . . som skulde være de Armes Beskytter og Enkers For

svarer, var just deres Foruretter og misbrugte den Myndighed

til deres Fornærmelse, som ham var anbetroet til deres Forsvar

*) D. T ra p : Bergens Stifts Biskopper og Præster, 1895, S. 240. 2) “ T il

forladelig historisk Underretning” o. s. v., Kbh. 1792.