82 / 428
der endte med Inspektørens Domfældelse. Til at begynde med
var han noget kry. I Avisen indrykkede han en lang og hvas
Erklæring, hvori han truede sine Kritikere “med latinske Bog
staver” . Begge Kritikerne paaviste, ved at gennemgaa mange
af de smaa Poster i Hospitalets daglige Økonomi, at Inspek
tørens “ lange Fingre” berettigede deres Angreb paa ham.
Pastor Olsen havde ventet, at Magistraten skulde være traadt
til efter hans Anklage, men den tøvede. Dette Klammeri mellem
to saadanne Kolleger var ogsaa meget ubehagelig for den, men
omsider meldte Magistraten sig med en Kommission til at un
dersøge Klagerne: 6 af Magistratens Medlemmer, som paa den
Tid udgjorde den specielle Direktion for Alm. Hospital og Abel
Kathrines Stiftelse, nemlig Konferensraad
Hjorthøj,
Justits-
raad
Munk
samt Raadmændene
Baadh, Læssøe, Wosemoese
og
H. H. Lange
tillige med Inspektør Meden. Men dette Valg
vakte Mishag hos Anklagerne, som begge bønfaldt Kongen om
at lade nedsætte en Undersøgelses-Kommission af uvedkom-
kommende Mænd. Det skete saa den 26. Aug. 1791, og den
kom til at bestaa af Hof- og Stadsretsassessorerne Justitsraad
Falbe, Thestrup
og
Rothe.
Denne Kommission skulde føre
Sagen til Ende ved Undersøgelse og optaget Forhør og sluttelig
paakende, om Inspektør Meden maatte anses for skyldig og
dømmes eller frifindes for Beskyldningerne for Urigtigheder og
Underslæb. Nu var Pastor Olsen tryg, og nu maatte det enten
briste eller bære, men denne Rettergang tog meget lang Tid.
Den 25. November 1796 faldt endelig Kommissionsdommen:
Meden dømtes til at miste sit Embede og at betale Hospitalet
781 Rdl. 5 Mark 12 Sk., det er et Aars Gage1 ).
Forhørene og Beskrivelsen af Dommen udgjorde en stor
Pakke Papirer, som det nok kunde have historisk Interesse at
granske, men det lader sig ikke gøre, da hele Pakken er for
svunden. Kommissionsdommen blev af Hof- og Stadsretten for
kyndt for Inspektør Meden og saa tilsendt Magistraten, men
ri De trykte Pjecer, samlede i et Bind med skrevet Tillæg, findes i Raad-
hus-Biblioteket.
6 8