78 / 428
og alle 7 Værksteder i den nye Staldbygning var nu taget i
Brug til Patienter. Men ogsaa under Magistraten forblev der
Værksteder, hvori der arbejdedes.
Som Opsyn og Ledere i Spinderiet paa Hospitalet nævnes
1835 en Kvinde
Caroline Wilhelmine Møller,
som da har
tjent i denne Stilling 23 Aar (1835 Juli). Og efter hende kom
mer Februar 1836 Jfr.
Elisabeth Schytte.
Hun havde ogsaa
Strømpestrikkeriet under sig. Hospitalet havde ogsaa Forbin
delse med Haandgemingen i Byens Skoler og leverede vel Red
skaber. Der fandtes en Skole i Laxegade paa Hjørnet af Hol
mensgade, som brændte 1795, men atter blev opbygget. Fra
denne Skole bragtes 1864 53 Rokke til Hospitalet og blev op
tagne i dettes Inventarie-Regnskab.
Iflg. kgl. Resolution af 17. Marts 1784 § 9 skal Alm. Hospi
tal og St. Hans Hospital herefter, ligesom i forrige Tider, være
forenede og deres Kapitaler, Indtægter og Udgifter sammen
dragne i eet Regnskab.
Men det sidste Decennium i det 18de Aarhundrede præges
iøvrigt af den uhyggelige og langvarige Retssag som Følge
af Præstens Klage over Inspektøren, der endte med, at den
sidste fradømtes sit Embede.
I L yn g b y og N ivaa
Plejedirektionen købte de nødvendige Ejendomme i Lyngby
og Nivaa, som Lærredsfabrikationen i København krævede.
Disse var en Lystgaard i Lyngby, som 1. Novbr. 1773 af Frid.
de Coninck blev tilskødet Etatsraad Ryberg, Pastor
Resewitz
og Borgmester
Lunding.
Gaardens Hartkorn var sex Tønd. 2
Skp. i Lyngby Marker med Have, Træer, Plantninger, Grund
og Jordsmon, samt Buddinge-Engen, som havde tilhørt St.-Bri-
tanniens fhv. Envoyé extraordinær
Robbert von Gunning.
Pri
sen var 6000 Rdl. d. Curant. Denne Gaard blev Blegegaard.
Agent de Coninck havde en Prioritet staaende i den.
Der blev anlagt en Blegemaskine ved Blegegaarden i Lyngby.
Den skulde drives ved Vandet i Lyngby Aa. Endvidere en
64