76 / 428
dateret Alm. Hospital den 9. Marts 1782. Der findes Ud
talelser af et Par Mænd om den triste Affære. Major
C. C.
Pflug,
Direktør for Christians Plejehus, som boede i Gaard
sammen med Alm. Hospital i Sølvgade, kritiserede Fabrik
virksomheden, men hans Ord siger ikke meget: “ Man snap
pede i Luften efter det, som var misligt at bekomme, den
Grille at have Manchesterfabrikker - for den opofredes alt, og
uhyre Summer blev anvendte derpaa og saa godt som spildte” .
Pflug hørte til den gamle Skole. En anden Mand saa sagligt og
sundere paa Manchester-Foretagendet. Det var Sekretæren i
Plejeanstalten, Cancelliraad Cortsen. Denne gjorde nemlig gæl
dende, at man ikke i Virkeligheden kunde tale om Tab. For det
første forudsatte Planen, at man ikke de første 10 Aar kunde
vente Balance, og dernæst beviser Alm. Hospitals grove Lær
redsvæveri, at Fabrikationen virkelig kan balancere. Med en
Kapital af 3641 Rdl. 4 $ 12/2 (
3
, har denne Virksomhed
profiteret 641 Rdl 4 $ 14 p i 4 Aar - ingen Mesterløn, men
alene fri Husrum. - Cortsens Ord vilde dog ingen høre.
Direktionen fik ingen Støtte af Kongen eller af andre. Kon
gen lod Sagen falde.
Jens Severin Cortsen blev i Slutningen af Plejedirektionens
Virksomhed Meddirektør ved samme. Han har vist haft Bolig
paa Alm. Hospital. Dermed var saa det merkantilistiske Forsøg
med Byens Forsørgelsesvæsen strandet. Direktionen løb fra det
hele, Princippet med, men man synes rigtignok, at de maatte
kunne have faaet et smukkere Resultat ud af den store og saa
larmende Virksomhed.
Det store Skred ved Plejedirektionens Fald ændrede ikke Til
standene i Hospitalet i snævrere Forstand. Men dets Karakter
som Arbejdsanstalt blev tydeligere, men Arbejdshus var det jo
fra Begyndelsen.
1790 var der 6 Arbejdsstuer paa Hospitalet, nemlig en Stue
for Linned-, Bomulds- og Raskmagerspindere, en Stue for
Skrædere, en for Snedkere, en for Skomagere og en for Værk
spillere. De arbejdede, som det hed den Gang, alle for Partiku
lære undtagen nogle faa Bomuldsspindere, som spandt for
62