74 / 428
ler, og at de Fattige skulde holdes til at udføre de grovere og let
afsættelige Varer, som af de Fattige selv kunde udføres uden
faglig Bistand. Der nævnes Spinderier.
1 776 var Alm. Hospitals Underbalance
9-I 54
Rdl.
1781 - —
—
—
22.000 Rdl.
Det var især vor berømte Statsmand J. H. E. Bemstorff, som
virkede for Industriens og Fabrikvæsenets Fremme i vort Land.
Ved at indkalde fremmede Fabrikanter og ved store Under
støttelser til dem virkeliggjorde Bernstorff sine Ideer. Flere af
de indkaldte var uredelige Mænd, og under de ukendte For
hold herhjemme ogsaa udygtige. Statens Understøttelser syntes
derfor ofte ilde anvendte. Men det kan dog ikke godtgøres, at
Bernstorffs Erhvervspolitik bragte Staten væsentlige Tab i hans
Tid1 ). Det var den samme Industripolitik, som Plejedirektionen
gik i Gang med.
Da det var gaaet saa skævt med Fabrikvirksomheden, blev
1781 nedsat en Kommission, som skulde foretage en Revision af
Plejekommissionens Industri, og denne Kommission kom til at
bestaa af 5 Mænd, nemlig Etatsraad
W. Bornemann,
Justits-
raad
David Hansen,
Justitsraad
Immanuel Ryge,
Højesterets
assessor O.
Reested
og Kommerceraad
Friderich Martini.
Denne
Kommission skulde revidere, og Plejedirektionen følte sig ikke
beroliget ved en Revision, thi i Byen gik Snakken om Direktio
nen med ondsindede Beskyldninger.
Ifølge Vejviseren 1778 bestod Direktionen for Plejeanstalten
af følgende Medlemmer:
Etatsraad
Ryberg.
Justitsraad
Lunding.
Konferensraad
Wendt.
Sekretær
Cortsen.
Kopist
Schytt.
Kopist Raadmand
Schidtt.
Revisor
Kroger.
x) Aage F riis: Bernstorfferne og Danmark II S. 246.
60