70 / 428
Nisbeth
Til Plejeanstalten i København blev indforskrevet en Eng
lænder
Nisbeth
for at bestyre en der anlagt Traadfabrik. Da An
stalten hævedes, bestemtes ved K. R. af 9. Sept. 1780, at siden
Nisbeth havde udmærket sig saavel ved Traadtilvirkning som
ved Blegeri, skulde søges at sysselsætte ham ved den Gaard i
Lyngby, hvor Anlægget var drevet. Denne købtes derfor af
Kommercekollegiet ved Auktion for 4200 Rdl., og en K. R. af
7. Juni 1782 befaler, at Stedet skal sættes i Stand til et fuld
stændigt Blegeri med Traadfabrik og derpaa overlades Nisbeth
og Howden til Brug. De nød forskellige Begunstigelser, saasom
Laan, og bl. a. en Godtgørelse for den Græsning, som tabtes
ved, at en Del af Blegepladsen, som laa paa venstre Side af
Aaen, overlodes til Sorgenfri. Nisbeth døde 1784. Ogsaa disse
Anlæg gik slet.
Thorning,
en ved Plejeanstalten tillært Væver, anlagde, støt
tet ved forskellige Laan og Præmier, et Linnedmanufaktur paa
Brahetrolleborg, hvoraf Aflæggere fremkom 21 Steder paa
Fyn og altsaa var meget lovende. 1792 flygtede Thorning ud
af Landet, efterladende en meget stor Underbalance.
For 1772 udviser Regnskabet Udgifter for Alm. Hospital:
For Værelsers Indretning til Fabrik-Heglemester, Væve-Spind-
og Heglestuer: 4270 Rdl. Fabrikvæsenet har altsaa allerede da
været i Gang. Der omtales ogsaa en Spindemester
Clemens
1 ),
som første Gang 1773 til Brænde og Skrivematerialer faar
14 Rdl. 1174* 14 Rdl. Johan David Clemens var Tysker.
Rigsarkivet II findes Regnskab fra ham paa Tysk. Allgem. H.
15. Aug. 1776.
Nu snurrede altsaa Rokkene paa Alm. Hospital, og Væver
skytlerne jog frem og tilbage; det kan vel ogsaa tænkes, at Pa
stor
H. C. Bunkeflods
Viser (Spindeviserne) har lydt fra gamles
og unges Læber, om de Fattige ellers har været i Humør til at
synge, da Viserne jo var særlig fredede af
N. Ryberg,
som var
Sjælen i Manufakturvæsenet.
a) Bistaaet af sin Datter.
56