dem til Sygestuerne, hvoraf en paa det
almindelige Hospital,
som siden i. Juni 1 771 Friderichs Hospital ikke mere skulde
strække sig til det borgerlige, anselig er udvidet og formeret
med mange flere Værelser, den anden i
Vartov Hospitals
Syge
hus og den 3die ved
Opfostringshuset
paa Christianshavn, som
i vores Tid dertil ved nogle Stuers Tillæggelse er extenderet, da
den tilforn var for Stiftelsens Syge alene. Af Stadens Syge er
herudi hidindtil indkommen omtrent 316 fattige forladte, som
ere bievne hjulpne med alt, som behøvedes til deres Hjælp og
Pleje . . .
At befri Fattigfolk fra Kvaksalvere og andre uskikkede og
selvbestaltede “ Læger” er en stor Velgerning imod Staten, der
for bestræbte Den almindelige Plejeanstalt sig ogsaa for at op-
naa dette Gode, og saaledes fremkom da Byens Distriktslæger
1771.
Aarene fra 1 77 1 -1 781 , i hvilke Alm. Hospital og Fattig
væsenet i det hele bestyredes af Plejedirektionen, er den inter-
essanteste Periode i Hospitalets Historie. Staten vilde efter de
merkantilistiske Idéer gøre de Fattige i Hospitalet som andre
Fattige i hele Byen til sine Fabrikarbejdere i en hjemlig Industri,
og Plejeanstalten kom saaledes til at støtte den saakaldte popu-
lationistiske Idé, d. e. her at skaffe ledige Mennesker Arbejde.
I 1772 blev da paa Alm. Hospital anlagt et Lærredsmanu
faktur, som skulde drives i stor Stil. Med Lærredsfabrikken
forenedes et Spinderi og et Væveri, desuden en Hegleskole og
et Blegeri. Fra tidligere Tid fandtes baade Uld- og Bomulds
fabrik.
Plejedirektionen havde sin Forsamlingsstue paa Alm. Hospi
tal, hvor de ogsaa førte Forhandlinger med andre Myndigheder
og Lederne af de forskellige Afdelinger af Manufakturvæsenet
rundt i Byen. Alm. Hospital var saaledes saa at sige Central for
Plejedirektionens omfattende Virksomhed.
Paa Alm. Hospital fandtes et Uldmagazin, som bestyredes af
Ament. Det nye Magazin, som Plejedirektionen oprettede, havde
først en Forvalter Wilhelm Heidner, senere Knud Olsen. Virk
somheden rakte ogsaa ud udenfor Byen. I Lyngby var der en
53