72 / 428
synet med en Port ved hver Ende lige for Toldbodgade1 ).
Begge disse Sager er fra Midten af 1770erne.
Fattigvæsenets Centraladministration gik over til Alm. Hospi
tal, da Konventhuset blev nedlagt 1769, og da Hospitalet flyt
tedes til Sølvgade, vendte man tilbage til de gamle Kontorer,
og Plejedirektionen blev saa indrettet i Konventhuset i Silke
gade2). Herfra administrerede denne Direktion altsaa Fabrik
driften og det store Apparat, som vat sat i Gang bl. a. paa
Alm. Hospital. Hvordan vilde denne Fabrikdrift nu gaa?
Kunde den svare Regning? Det synes virkelig, at man har
tænkt sig dette.
Men de ledende Mænd, som kendte Menneskene, der skulde
anvendes, har næppe tænkt det. Deres Tanke gik nu ogsaa vi
dere. Vel ønskede man nok at skaffe Arbejde og de Fattige
nogen Fortjeneste, men man ventede ogsaa at danne den nye
Slægt til nyttig Industri og sammes Udbredelse i Landet. C.
Wendt kalder Foretagendet i en Fremstilling i Rigsarkivet “ en
politisk Foranstaltning” 3), altsaa til Vindskibeligheds Fremme.
Nogle Varer fremskaffede var bedre end ingen.
Aarsregnskaberne viste snart, at Fabrikdriften ikke kunde
svare Regning.
Driften begyndte 1771 :
1774 var Fattigvæsenets Underbalance
16.016 Rdl. 31 ¡3
1 775 var Underbalancen ved Linnedfabrik
ken paa Alm. Hospital
21.727 Rdl. 59 p
1781 skyldte Alm. Hosp. og Plejeanstalten
til de andre Stiftelser................................. 173.000 Rdl.
og havde anden Gæld ................................. 14.000 Rdl.
Med saadanne Gældsposter maatte Plejeanstalten falde,den
spillede fallit.
I en Oversigt4) over Fattigvæsenets Stiftelser 1774 angives
Antallet af de af Plejeanstalten forsørgede paa følgende Maade:
1) Magistratens Resol.-Protokol 1773-76 S. 475. 2) Collec. II S. 45.
3) Pakke V I Rigsark. (C. Wendt). 4) Raadstuearkivet.
58