77 / 428
Hospitalet, og hvad de fortjente modtog enhver selv straks.
(Tabel 4, S. 37.)
Alm. Hospital fik i den omhandlede Periode et Par nye
Funktionærer, hvilket fremgaar af følgende Bestemmelser:
Tjenestemænd i Alm. Hospital i j j i
(Rigsarkivet Fattigv. Pk. 4).
I en Instruks for Plejekommissioneme af 26. November 1771
hedder det bl. a .: “Hvilkensomhelst, der for sig og sine at er
nære, fattes Arbejde, den henviser Kommissionen til Magazin-
forvaiteren, som for nærværende Tid er
Wilhelm Heidner
paa
det almindelige Hospital, saa skal samme af det ved Direktionen
anlæggende Magazin af raa Varer blive hjulpen med Arbejde
til at spinde, væve, strikke o. s. v.”
Efter Heidners Død fulgte somMagasinforvalter Knud Olsen.
Til denne blev, foruden Hør-, Garn- og Lærredsmagasinets
Forvaltning, ogsaa overdraget Uld- og Bomuldsmagasinet.
Under hele Direktionsperioden til over Midten af det 19.
Aarhundrede kan man igennem Resolutionsprotokolleme følge
den industrielle Virksomhed paa Alm. Hospital, d. v. s. paa
Arbejdsanstalten. Der fandtes Linnedspinderi og Strømpestrik
ning, som lededes af en Opsynsdame. Forskellige Grosserere og
Fabrikører lader spinde paa Hospitalet. Grosserer
Jacob Holm
lader spinde Hamp, Fabrikør
Fibiger
lader spinde Hampe-
blaar og Fabrikør
Krumphardt
Bomuld og Raskmageruld, og
de betaler 2, senere 1^2
|3
pr. Knæk i Spindeløn ( 1819). Naar
Fabrikøreme ikke meldte sig med nok Arbejde, indkøbtes is
landsk Uld til Spinderne. 1837 anskaffes 6 Talhaspe og Aaret
efter 25 nye Spinderokke.
I 1850erne kneb det med Plads paa Hospitalet, og da efter
Kolera-Aaret mere Plads skulde tilvejebringes for at sprede Lem
merne og Patienterne, blev Spindestuer1 ) belagte med Fruen-
timmer-Lemmer, og flere Værksteder, saaledes Sadelmager- og
Blikkenslagerværkstedet, taget i Brug til medicinske Patienter,
a) Wendt A. H. S. 23.
63