125 / 193
SUNDBY KIRKEGÅRD
123
A f de notater, der findes i sagen om reglementets behandling i
kirkedepartementet, ses, at der var betænkeligheder ved begravelses
priserne. Man fandt satserne lovlig høje. Stort set gik man dog efter
nogen overvejelse med til dem. Et andet af de opståede problemer
har måske større historisk interesse, fordi det fortæller lidt om mødet
mellem bysamfundet og landsbysamfundet. Det gjaldt de bønder,
der ydede kirketiende. Denne ældgamle afgift gav naturligvis yderne
visse rettigheder overfor kirken, og stiftsøvrigheden gjorde kirkens
bestyrelse opmærksom på, at man savnede bestemmelser herom i
reglementet. Pastor Theilade svarede på bestyrelsens vegne, at man
naturligvis intet havde imod at indføre en tillægsparagraf om for
holdet i reglementet, men stiftsøvrighedens skrivelse desangående var
indført i bestyrelsens forhandlingsprotokol og derved allerede for så
vidt en bindende regel for bestyrelsen. Enden blev, at man gav
paragraf i i reglementet følgende lidt vage formulering: Frijord til-
staaes alle de Beboere i Sundbyerne, der efter de gjældende Lov
bestemmelser have havt fri Begravelse paa Taarnby Kirkegaard, og
som nu, efter den med Universitetet trufne Overenskomst, ikke have
Familiegravsteder dersteds eller længere ville kunne benytte samme.
Ligeledes alle Fattige og Uformuende. Ligene begraves i fortsat Række.
- A f den forudgående korrespondance fremgår, at meningen rent
konkret var, at tiendeydende gårdejere, der ikke ønskede at betale for
et familiegravsted, kunne få fri jord i en liniebegravelse på Sundby
kirkegård, såfremt der ikke længere var plads på Tårnby kirkegård.
Var der det, skulle de begraves dér.
Det endelige og approberede reglement bærer datoen 2 1. februar
1873. Et gravsted i almindelig linie kostede for indenbys beboere
2 rd., for udenbys 3 rd. Til familiegravsteder kostede jorden 1 rd.
pr. kvadratalen, hvis gravstedet skulle ligge ved hovedgangen, ellers
72 sk., dog kun såfremt det drejede sig om indenbys beboere, udenbys
skulle betale 50 pct. mere. Betalingen gjaldt for 20 år, men familie
gravsteder kunne, hvis det ønskedes, erhverves for indtil 100 år. Til
de nævnte beløb kom forskellige gebyrer samt betalingen for gravning
og tilkastning af graven. For tilladelse til at opsætte monument, plade
el. lign. betaltes et ikke ganske ringe beløb (4-8 rd.), der gjaldt for en
20 års periode. Trækors, træindhegning og levende hegn kunne op
sættes uden gebyr. Til belysning af disse afgifters relative størrelse kan