Previous Page  122 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 193 Next Page
Page Background

120

SIGURD JENSEN

Administrationsbygning, tidl. gården »Godthaab«s hovedbygning

gården, da var kirkens værge, fabrikant Holmblad, villig til at låne

menigheden det fornødne beløb uden anden sikkerhed end »den, der

haves i Kirkens og Kirkegaardens eller i Menighedens Tilstede­

værelse«. Der skulle svares 4 pct. i rente. Afdrag skulle ydes i det om­

fang, kirkens midler strakte til. Det blev iøvrigt oplyst i skrivelsen, at

Holmblad »alt for længe har staaet og staaer med flere Tusinde

Rigsdaler i Forskud for Kirken til dens Fuldendelse«.

Uden unødig tøven lagde stiftsøvrigheden 27. januar 1872 sagen

frem for ministeriet og oplyste, at Sundby menighed foretrak selv at

anlægge kirkegården, da den derved »vil blive sat i en smukkere

Stand«, end hvis ejeren af Tårnby kirke, Københavns Universitet,

forestod anlægget. Samtidig oplystes, at kirkens værge, etatsråd Holm­

blad, ville stå i forskud med det beløb, der måtte mangle. Stiftsøvrig­

heden mente imidlertid, at Universitetet måtte tilskyde mindst 2.500

rd. til formålet.

Baggrunden for, at man kunne pålægge Universitetet en så be­

tydelig ydelse var naturligvis, at oprettelsen af en ny kirkegård ville

befri Universitetet som kirkeejer for at foretage en kostbar udvidelse