HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

1 1 8

SIGURD JENSEN

allerede under opførelse, og den blev indviet den 1 1 . december 1870.

Midlerne til kirkebyggeriet var blevet bragt til veje, dels ved at

Tårnby kirkes ejer, Københavns Universitet, havde indset sine for

pligtelser og ydet et tilskud på 7.000 rigsdaler, dels ved at lokale

kræfter havde tilvejebragt en langt større del af byggeomkostningerne,

i alt ca. 24.000 rd. Hovedmanden bag indsamlingen af frivillige

bidrag var fabrikant

L. P. Holmblad,

der havde taget en betragtelig

del af de 24.000 på sin egen kappe.

Foreløbig havde Sundby kirke dog ingen kirkegård. Kirkebyggeriet

havde været en så stor sag, at man for at klare økonomien havde

været nødt til at gå frem skridt for skridt. Men en kirkegård måtte

den stærkt voksende bybebyggelse naturligvis have, og Tårnby kirkes

ejer, Københavns Universitet, tog det fornødne initiativ. Men Univer

sitetet var indstillet på, at kirkegården skulle anlægges og drives

billigst muligt, og da det forelagde sin plan for den nye kirkegård,

udløste denne som følge heraf en skarp beboerreaktion.

Universitetet havde tænkt sig, at der på kirkegården kun skulle

være liniebegravelser (d.v.s. begravelser, der finder sted fortløbende i

rækker, således at man ved hver ny begravelse fortsætter fra det sted,

hvortil man i forvejen er nået). Men nok var Sundbyernes beboere

hovedsagelig jævne arbejdere, både de og den gamle kærne af bonde

familier i landbyerne ville dog have begravelserne, som de var vant

til, det vil sige familiens medlemmer begravet sammen. Den kreds,

som dannede Sundby kirkes bestyrelse, sluttede op bag disse tanker.

Sundby kirkegård skulle ikke være nogen fattigkirkegård. Sognepræ

sten i Tårnby

P. A. Pr. Theilade

fremlagde med energi synspunkterne

for de gejstlige myndigheder, der bakkede dem op, og hvad der ikke

var mindst vigtigt, fabrikant Holmblad stod rede med den fornødne

økonomiske støtte.

Den 16. januar 1872 kunne Sundby kirkes bestyrelse, med pastor

Theilade som pennefører, skrive til provsten for Smørum-Sokkelund

herreders provsti, at man nok havde tøvet lidt med at meddele de af

stiftsøvrigheden forlangte oplysninger om, hvorledes den til en even

tuel kirkegårds erhvervelse og anlæg fornødne sum agtedes tilveje

bragt, men grunden til denne tøven havde været, at man først ville

vente og se det første års regnskab for den nye kirkes indtægter og

udgifter, »da der deraf dog maatte kunne drages nogen Slutning om