119 / 193
SUNDBY KIRKEGÅRD
1 8 7 2 - 1 9 7 2
AF SIGURD JEN S EN
Allerede i første halvdel af det 19. århundrede havde Sundbyerne
fået forstadspræg, dels fordi industrielle virksomheder var blevet
anbragt både øst og vest for Amager landevej, dels fordi en del
håndværksfolk var begyndt at flytte ud fra den overbefolkede hoved
stad til landsbyerne Sundbyøster og Sundbyvester. Denne udvikling
tog for alvor fart efter århundredets midte. I 1860 talte Sundbyerne
4610 indbyggere eller lige så mange som adskillige af landets mellem
store provinsbyer.
Sundbyerne voksede dog ikke sammen med København. Mellem
landsbyerne og byens volde lå nemlig militære områder, som ikke
kunne bebygges. De to landsbyer var stadig en del af Tårnby sogn,
og der boede da også en del landbrugere i dem. Både i Sundbyøster
og Sundbyvester var der skoler, Sundbyvester havde en kro. Hvad
den kirkelige betjening angik, måtte man søge ud til Tårnby.
I 1860’erne gik udviklingen meget hurtigt. Ved folketællingen
1870 havde Sundbyerne tilsammen 6774 indbyggere. Det skyldtes
bl.a., at flere af stedets industriforetagender ekspanderede stærkt.
Fredens Mølles fabrikker, der producerede kunstgødning, havde i
slutningen af 1850’eme omkring et halvt hundrede faste arbejdere,
1872 det dobbelte. Holmblads fabrikker, der fremstillede olieproduk
ter, stearinlys o. lign., udvidede indenfor samme periode sin faste
arbejderstab fra ca. 80 til ca. 100. Andre virksomheder, der var inde
i en hastig udvikling, var Jacob Holms mangeartede foretagender;
reberbanen alene beskæftigede 60-80 faste folk i 1872. Hertil kom
adskillige små virksomheder med større eller mindre levedygtighed.
Endvidere havde en del københavnske skibsværftsarbejdere slået sig
ned herude.
Sundbyerne (eller Sundby) havde i 1870 flere indbyggere end
nogen sjællandsk købstad bortset fra Helsingør, men havde stadig
ingen egen kirke. Det var naturligvis uholdbart, en kirke var da også