Previous Page  70 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 70 / 193 Next Page
Page Background

68

HENR IK B. HOFFMEYER

hurtigere: I begyndelsen af 1730 var der opført 248 side- og baghuse.

I 1732 var byggeriet af disse huse stadig stort, større end gadehus­

byggeriet, men året efter skete der et kraftigt fald, og fra 1734 til

1736 var der kun et meget lille side- og baghusbyggeri. Fra 1733 til

1737 var desuden side- og baghusbyggeriet det dominerende. Alt

tyder således på, at side- og baghusene blev opbygget hurtigere

end gadehusene, et forhold, der både kan skyldes de lavere omkost­

ninger ved at bygge på baggrundene og den omstændighed, at det i

1729 blev tilladt at bygge baghusene før gadehusene.

E. OM KO STN ING ER OG F INAN S IER ING

Hvordan var det muligt i løbet af de få år fra 1728 til 1735 at op­

føre over 1000 huse og en række offentlige bygninger - endda sam­

tidig med, at kongen opførte sit kostbare residensslot - og hvorfor

blev 1732 det største år for byggeriet? En del af svaret er givet i af­

snittet om genopbygningen. Mere kunne fås ved at betragte hånd­

værkersituationen og materaletilførslerne,1 men størstedelen af svaret

må søges gennem en undersøgelse af de økonomiske aspekter: Hvor

meget kostede det at genopbygge København, og hvordan finan­

sieredes genopbygningen?

1. Omkostninger

Det er ikke muligt umiddelbart at finde frem til, hvor meget det

kostede at genopbygge København. For de offentlige bygningers ved­

kommende er der bevaret regnskaber, men ikke for den store masse

af borgerhuse, og der er aldrig foretaget nogen undersøgelse af ud­

gifterne ved disses genopførelse. Hvor genopbygningen er behandlet

i litteraturen, har man nøjedes med at citere udtalelser som Pontoppi-

dans: at genopbygningen kostede 8 millioner rdlr.,2 Thotts: at det

har »letteligen kosten 3 millioner rdlr.«3 eller Niels Rybergs: at det

kostede 16 millioner rdlr.,4 men hverken Pontoppidan, Thott eller

Ryberg har underbygget deres tal med grundige undersøgelser.

Der

findes

imidlertid kildemateriale, der kan belyse omkostningerne

ved byggeriet. Det bedste materiale findes i Københavns Brandfor­

sikrings arkiv?’ Brandforsikringsselskabet blev oprettet i januar 17 3 1,

og i løbet af det 18. årh. blev så godt som alle bygninger forsikret i