72
HENR IK B. HOFFMEYER
udførlig instruks for vurderingsmændene. De skulle vurdere selve
bygningerne og deres nagelfaste pertinentier. »
Ved Værdiansættelsen
var det Hovedsynspunktet at jaa fastslaaet, hvad det vilde koste at
genopføre Bygningen.
Dog skulde Forringelser som Følge af Ælde
eller daarlig Vedligeholdelse tages med i Betragtning, ligesom det
ogsaa var bestemt, at Vurderingen skulde foregaa paa Grundlag af
den laveste Pris for Byggematerialier».1 1 Da en brand kun i ringe
omfang ville bevirke ødelæggelse af fundamenterne, må vurderingerne
efter denne instruks hovedsagelig dække bygning -f- fundamenter.
Hvad angår byggematerialepriser, så var de stabile i den første del
af byggeperioden, hvor størstedelen af byggeriet fandt sted, og da
de senere i århundredet steg, kan dette —selv om der var en vis
tidsforskel mellem opførelse og vurdering af et hus - kun have haft
ringe indflydelse på forholdet mellem vurderingssum og opførelses
omkostninger.
Af hensyn til eventuel optagning af hypotekkredit skulle grundenes
værdier ifølge instruksen fastsættes ved vurderingen til brandforsik
ringen. Dette skete dog ikke; grundenes værdi er ikke nævnt i en
eneste vurderingsforretning, og de er ikke inkluderet i bygnings
vurderingerne.
1 735-instruksen for vurderingsmændene var gældende lige til 1 795.
Den dækker således størstedelen af byggeperioden. Vurderingsfejl i
årene op til 1735 spiller ikke nogen større rolle for rigtigheden af den
totale vurderingssum for de genopførte huse, for langt de fleste byg
ninger blev omvurderet mellem 1735 og 1795. Det fremgår af om
vurderingerne, at man virkelig tog hensyn til værdiforringelserne, idet
der i flere tilfælde i 1740’rne og i75o ’erne skete nedsættelser af
vurderingssummerne.
Med det her omtalte grundlag for vurderingerne må
vurderings
summen ligge tæt ved genopførelsesomkostningerne.
Nogle bygninger
har det været billigere at genopføre, fordi der var brugbare murrester
og gamle byggematerialer, men andre har det til gengæld været dy
rere at bygge, fordi gadelinierne blev ændret, så der måtte bygges
nye fundamenter.
Om
de uforsikrede bygninger
vides det, at opførelsen af 4 af
kirkerne kostede 2 11.5 7 5 rdlr., af bispegården 15.325 rldr. og af
Store Auditorium 7.970 rdlr., ialt 234.870 rdlr.1" Derimod eksisterer