79 / 193
GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728
77
Til genopførelse af kirkerne og de offentlige bygninger »som og
for det almindelige Beste og Stadens Opkomst«, blev der den 2 1.
december 1728 udskrevet et
ire-årigt brandstyr,
der skulle betales af
alle i Danmark og Norge, undtagen af militærpersoner, bønder og
de brandlidte, der ikke havde større besiddelser uden for brand
området.18 En speciel kommission blev nedsat 10 dage senere for at
tage sig af opkrævningen. I løbet af de følgende år indkom ialt godt
537.000 rdlr. i brandstyrkassen, hovedparten ved den tvungne ud
skrivning, men over 125.000 rdlr. ved frivillige gaver fra ind- og
udland.11' A f dette beløb blev godt 74.500 rdlr. brugt til ekspropria
tion af grunde i forbindelse med gadereguleringen,20 en del til støtte
til dem, der byggede grundmurede baghuse og til ejerne af huse, der
var blevet revet ned eller sprængt for at standse branden,21 men langt
den største del gik til genopførelsen af de offentlige bygninger. Des
uden ydedes der lån af kassen, dels til private bygherrer og dels til
oprettelse af et kalkværk og et teglværk uden for byen.22
Inden Frue Kirke var genopbygget var brandstyrkassen tom, og i
1738 blev der derfor opkrævet yderligere 12.000 rdlr., og da dette
beløb ikke slog til, blev der fra 1744 opkrævet beløb ved stillings
besættelser, uddelinger af ordener o.
1
. Herved lykkedes det endelig
at få dækket udgifterne til kirkens opførelse.
Brandstyret gav ikke nogen hjælp til det store flertal af private
brandlidte, men samme dag det blev udskrevet, fik de ved en kongelig
forordning
en række friheder og benådninger.2'’
De, der ville bygge,
måtte gratis bryde kalksten på Saltholm og Stevns —hvilket næppe
har været nogen større hjælp - og for at lette eventuel optagning af
lån i udlandet, bortfaldt 6. og 10. penge for indførte kapitaler til
byggeriet. Desuden bortfaldt —som nævnt - tolden på byggemateria
ler, der blev givet frihed for indkvartering og for flere andre pålæg og
givet endnu en hel række mindre lettelser.
Alt dette, plus de vellykkede bestræbelser for at holde priserne
nede, skulle opmuntre indbyggerne til at gå i gang med at bygge, og
betød i nogle tilfælde en støtte til selve byggeriet. Men nogen større
hjælp til finansieringen af byggeriet gav den ikke; hertil var proble
merne for store.
Først og fremmest hvilede der en stor gældsbyrde på ejerne af de