![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0085.jpg)
GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728
8 3
afkræfter den antagelse, at långivning til bygherrer var betinget af,
at husene var brandforsikrede.
De 6 millioner rdlr., som genopbygningen af husene kostede, var i
18. århundredes Danmark et betydeligt beløb, og det kan undre, at
det overhovedet var muligt at rejse så stor en kapital, især da de
kongelige slotsbyggerier i samme periode også krævede en betydelig
kapitalindsats. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at det lykkedes
at skaffe tilstrækkeligt med håndværkere og byggematerialer til både
slotsbyggeri, og genopførelse af byen på samme tid. Der kan næppe
være tvivl om, at slotsbyggeriet betød en forsinkelse af genopbyg
ningen i brandområdet. Christian V I ’s pragtslot, Christiansborg, blev
påbegyndt i 17 3 1 og kostede i perioden 1731-70 ialt 2.676.057 rdlr.
Hertil kom 50.575 rdlr. i årene 1739-45 til opførelse af Hovedbroen
(Marmorbroen) og 90.517 rdlr. til møblering af slottet (1736 -52),
ialt 2.8 17.149 rdlr. Selv om udgifterne blev fordelt over mange år,
faldt de største udskrivninger i netop de år, da byggeriet i brand
området stod på (17 3 1-39 : 1.496.636 rdlr.; 1740-42: 869.973 rdlr.;
herefter kun mindre beløb).1 De samlede udgifter til Christiansborg
Slot svarede til 2
1
3
af ét års statsindtægter,2 og i samme periode gen
nemførtes endda adskillige andre kongelige slotsbyggerier: Hirsch-
holm Slot, der var blevet opført 1721-30 , blev nedrevet og genop-
bygget 1732-44; i tilknytning hertil blev slottet Sofienberg opført i
1744 og årene derefter.3 I 1733-37 blev der anvendt godt 44.000 rdlr.
til byggearbejder på Frederiksborg Slot,4 ligesom der blev bygget på
Jægersborg Slot i i73o ’erne og Eremitageslottet blev opført 1734-36.0
Endelig blev Prinsens Palæ bygget i 1743-44, delvis som en ombyg
ning af et i 1684 opført og i 1730 ændret hus.6
Det var på denne baggrund en imponerende bedrift at genopbygge
hovedstaden på så kort tid, men periodens økonomiske historie er
stadig så dårligt oplyst, at det ikke er muligt at give en nærmere rede
gørelse for den finansielle baggrund for genopbygningen.
6
*