91 / 193
GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728
8 9
Protokol over Indvaanerne her udi
Staden, som haver bekommet Com-
missionens Bevilling at bygge paa
deris afbrendte Gaarders og Huu-
sers Grunde (1 bd.) (St.A.).
7. Kjøbenhavns Brandforsikrings arkiv
17 3 1-18 8 3. Hovedassurancebøger li
tra A-L (D 4-14) (L.A. f. S j.).
8. 6 »gårde« var færdigbygget (forteg
nelsens nr. 82, 85, 93, 97, 128 og
178) og 7 var under opførelse (for
tegnelsens nr. 13, 79, 112 , 13 1 , 132,
174 og 179 ). Desuden omtales 2
igangværende byggerier (nr. 12 og
33) uden nogen angivelse af husets
art.
9. Fortegnelsens nr. 148, garver Johan
Philipp Bratfisch, har opført et
»Forhus, den ene side mod sidehuset
er bindingsværk og den ene gavl
halvt mur og halv tømmer«. Huset
lå i Klædebo K v. 116 og/eller 117
(1689-numre) = 109 (1756-num-
mer).
10. Side- og tværhuse ville derimod for
dele sig jævnere ved en indtegning
på kortet.
11 . og 12.
Bygningskommissionen af
1729, nr. 15. (St.A .).
13. Christopher Roed var skriver i både
1729- og 1731-komm . (Sjæl.Teg.
3/6 nr. 310 ) og var desuden
renteskriver i København og bog
holder i brandforsikr.sel. (Selskabets
arkiv, deliberationsprot. 17 3 1 24/g
(L.A . f. S j.) ). Han blev i førstnævn
te egenskab betalt af brandstyrkas
sen. Iflg. brev fra Danske Kancelli
til magistraten fra maj 1735 skulle
han på dette tidspunkt afgå som
skriver i kom., da byggeriet var nået
så vidt, at han ikke længere var
nødvendig (Sjæl.Teg. 1735 7/5 nr.
200). Alligevel har han testeret ex-
traktlisterne over byggeriet i 1736,
og han underskriver sig her »skriver
i BygningsCommissionen«. Arkivet
fra den i 17 3 1 ophævede kom. blev
leveret til magistraten i august 1 731
(Sjæl.Teg. 17 3 1 3/8 nr. 3 10 ), men
hvordan extraktlisterne over bygge
riet fra 1732-36 er endt her, er
ukendt. Christopher Roed’s navn på
listerne i forbindelse med, at han
efter 17 3 1 stadig var skriver i K ø
benhavns administration, gør det
troligt, at han er involveret. Hans
virke er derfor søgt fulgt i Kbh.’s
arkivalier, uden at det dog har bragt
brugbart materiale.
14. Voss, p. 15 1, henviser til Hakon
Lund og Knud Millech (red.) Dan
marks Bygningskunst fra Oldtid til
Nutid, p. 270. Her skrives: »En
statusopgørelse fra 1736 . . . . Indtil
dette tidspunkt var der af gadehuse
opført 538 i den ønskede grundmur,
men ikke mindre end 441 i det uøn
skede bindingsværk«.
15. Ang. brandforsikringsselskabet: se
nærmere i afsnittet om finansiering,
p.
7 6
ff.
16. Mens Krieger i sin bog med 3 møn
stertegninger angiver, at der kun er
en lille forskel på prisen på grund
muret byggeri og bindingsværksbyg
geri, viser Ramus’ beregninger af
udgifterne til opførelse af profes
sorresidenserne fra 1732 14 /1 (ind
læg til Sjæl.Teg. 1732 2/4 nr. 199),
at forskellen er betydelig: Hoved
mur med fundamenter, gavle og
kvist ville i grundmur koste 17 1 o
rdlr., mens det ■samme i bindings
værk ville koste 1003 rdlr., d.v.s., at
sidstnævnte byggeform ville være
knap 42% billigere for råhus minus
tags vedkommende. Den procentvise