AF E R IK RAFN
LIDT OM THORVALDSENS MALERISAMLING
Gennem et langt liv var Thorvaldsen en ihærdig samler af kunstgen
stande af forskellig art, og hans private samlinger kom til at omfatte
skulpturer, relieffer i marmor og gips, antikke vaser, gemmer, bron
zer, terrakottaer, medailler og mønter, malerier, pragtværker, stukne
kobberplader, løse kobberstik og litografier, håndtegninger, bøger og
forskellige antikke og samtidige genstande henhørende under viden
skaberne og de skønne kunster.
Disse samlinger havde givet ham store glæder, og det var derfor
naturligt for ham at ønske, at de skulle indgå i det museum, som blev
skabt for hans værker. I virkeligheden var forholdet det, at han først
og fremmest ønskede et museum til kunstgenstandene, mens tanken
om, at hans egne værker skulle indgå i dette museum, er kommet
ude fra, og det er således ikke helt unaturligt at rette opmærksom
heden mod kunstsamlingerne. Disse samlinger udgør en helhed, efter
som de samlet er udtryk for Thorvaldsens personlighed, og det er
egentlig forkert at udskille malerisamlingen til særskilt behandling,
men betragtninger over samlingerne i deres helhed vil ikke kunne
ske inden for rimelige rammer. Forholdet er endda det, at maleri
samlingen i sig selv rummer så mange interessante problemer, at det
yderligere har været nødvendigt at foretage visse begrænsninger, så
ledes som det også er antydet i titlen på denne artikel.
Der foreligger ikke sikre oplysninger om, hvornår Thorvaldsen er
begyndt som samler. Interessen er vel allerede vakt hos ham under
hans samvær med Zoega1 i de første år af romeropholdet. Zoega, der
som bekendt ikke var tilfreds med Thorvaldsens klassiske dannelse
ved ankomsten, påtog sig at manuducere ham, og det er naturligt at
antage, at Thorvaldsens interesse for mønter og medailler skyldes in
spirationen fra denne læremester. I de første år af romeropholdet
har der sikkert ikke for Thorvaldsen foreligget tilstrækkelig finansiel
baggrund for en samlervirksomhed.
I årene 1809-10 tog den bekendte københavnske kunstsamler,