94 / 193
92
HENR IK B. HOFFMEYER
dreas Jørgensen, der venligst har
ladet mig benytte de nævnte ud
skrifter.
30. Tallene er omtrentlige.
3 1. Ikke i alle tilfælde blev brandtaxa-
tionerne benyttet til lånegrundlag,
idet prioritetsvurderingerne blev fo
retaget direkte til dette formål.
32. Kjøbenhavns Brandfor. 1 7 3 1- 19 11,
p. 146.
33. Ved den omtalte gennemgang af
panteobligationsudskrifterne
viste
det sig, at et ret stort antal em-
bedsmænd var udlånere.
Det er aldrig undersøgt, i hvor
høj grad byggeriet blev finansieret
fra udlandet. Problemet er omtalt
flere steder i litteraturen (Nathan-
son: Op.cit., p. 10, citerer Pontop-
pidan: ». . . at hannoverske, bemid
lede familier har udsat her mange
penge ved Københavns opbyggelse«
Bruun, bd. II, p. 718, skriver, at der
blev bygget »i stor maalestok for
fremmede penge«). Problemet skal
antagelig i nogen grad ses i sam
menhæng med indkøb af bygnings
materialer og indbo i udlandet.
F. KO N K LU SIO N
1.B ru u n ’s Collectanea, bd. 5, p. 124 :
»Udtog af Partikulærkassens regn
skaber fra 10. sep. 17 3 1 til 3 1. dec.
1770 over hvad der er udbetalt for
residensslottet Christiansborgs byg
ning tilligemed hovedbroen og en
del møbler (Rigsarkivet)«. (St.A .).
2. Holm: Op.cit., bd. II, p. 588.
3. Politikens Da.-hist., bd. 9, p. 287ff.
4. Holm: Op.cit., bd. II, p. 581.
5. Politikens Da.-hist., bd. 9, p. 2goff.
6. Harald Langberg (red.) : Hvem
byggede hvad, bd. I (2. udg. 1968),
p. 90.