100 / 193
9 8
ER IK RAEN
køber. Som kunstsamler blev arveprinsen en ivrig køber af dansk og
tysk malerkunst efter nogenlunde de samme retningslinier, som Thor
valdsen anvendte. Desværre blev arveprinsens (kongens) samling
spredt efter hans død.
Når Thorvaldsen begyndte som samler, var dette således i pagt
med tidens ideer, og som følge heraf blev hans samlinger af stærkt
blandet karakter og de kom også til at omfatte talrige kopier. Som
helhed betragtet er samlingernes enkeltdele af fin kvalitet, og takket
være de gode forbindelser med de romerske kunstnere og kunsthånd
værkere, som han erhvervede som medlem af San Luca akademiet,
skaffede han sig mange udsøgte kunstgenstande.:> Thorvaldsen må
derfor absolut betragtes som en pioner blandt vore private samlere.
Omkring 1827 havde Thorvaldsens kunstsamlinger nået et sådant
omfang, at han fandt det rimeligt at overveje, hvad der skulle ske
med dem efter hans død, og han begyndte at se sig om efter et pas
sende sted til anbringelse af kunstsamlingerne. På dette tidspunkt var
det lille romerske palads, Palazzo Giraud til salg. Dette palads, som
man mener er opført efter tegning af Bramante, er beliggende ved
Piazza Scossocavalli tæt ved San Pietro. Thorvaldsen så på byg
ningen men kunne ikke bestemme sig, og paladset blev derefter solgt
til bankieren, fyrst Torlonia efter sigende for 43.000 frs. I dag hedder
paladset Palazzo Torlonia.
I 1828 begyndte de første underhåndsforhandlinger vedrørende
oprettelse af et
Thorvaldsens museum
omfattende såvel kunstsam
lingerne som Thorvaldsens værker. I Thorvaldsens første testamente
fra 1830 var der dog kun tale om en testamentering af kunstsam
lingerne, men ved de videre forhandlinger, som blev ført gennem
flere år, bl.a. med digteren Ludvig Bødtcher som Thorvaldsens re
præsentant og konferensråd Jonas Collin som statens, nåede man i
1834 til et foreløbigt resultat, idet der den 1 1 . februar nævnte år
blev udfærdiget et kongeligt reskript, hvorved der blev givet kunst
neren et tilsagn om, at de kunstværker, som han ville skænke sit
fødeland, skulle betragtes som en uafhændelig og udelelig ejendom,
der skulle opbevares på værdig måde i et museum, der skulle bære
hans navn.
Kort før sin afrejse fra Rom til København udfærdigede Thorvald
sen den 10. april 1838 det endelige testamente, hvorved han til staden