104 / 193
102
ER IK RAFN
2 forskellige grupper. Det er nok alligevel mest sikkert at tage op
stillingen som udtryk for tendenser og ikke som videnskabelig kends
gerning. Gruppen »Landskab m.v.« omfatter egentlige landskabs
billeder, marinebilleder, arkitekturbilleder og veduter. Gruppen
»Genre« omfatter billeder inden for historisk, religiøs, folkelig og
mytologisk genre.
1828 udst.
1838 udst.
Thorvaldsens saml.
Motiv
Antal
%
Antal
%
Antal
%
Landskab m.v.
64
39>5
89 32,1
120 48,8
Portræt
4 4
27,1
76 2
7>4
16
6 >5
Genre
26 16,1
70 25.2
9 5
38,6
Andet
28 *
7>3
42
!
5>3
15
6,1
I alt
162 100,0 277 100,0 246 100,0
Det vil bemærkes, at Thorvaldsens samling i forhold til udstillingerne
har væsentlig overvægt f.s.v. angår grupperne »Landskab m.v.« og
»Genre«, medens udstillingerne har overvægt med hensyn til grup
perne »Portræt« og »Andet«, hvilken sidste gruppe bl.a. omfatter
Stillleben og dvremalerier. I det følgende skal redegøres for, hvad
der for Thorvaldsen har været udslaggivende ved erhvervelsen af
landskabs- og genrebilleder, medens det her blot skal bemærkes, at
udstillingernes overvægt af henholdsvis portrætter og »Andet« let
lader sig forklare. I de tider, hvor fotografering ikke kom i betragt
ning, var portrætmaleriet udbredt, det var her pengene lå for kunst
nerne, som ofte kun havde valget mellem at sulte eller at male
portrætter af borgerskabet. Akademikunstnerne, hvoraf mange endnu
var elever, brugte i udstrakt grad Stillleben som øvelse, og denne mo
tivgruppe tynger derfor forholdsvis meget.
Landskabsmaleriets historie bevæger sig ad krogede veje. Det er
for en dansker ret uforståeligt, at man ikke blot malede landskaberne,
som man så dem, altså rent naturalistisk, men således forholder sagen
sig ikke. Forklaringen er den, at man i senrokokoen endnu ikke havde
opdaget, at naturen var noget smukt i sig selv. Udgangspunktet for
en ny forståelse var Rosseaus opfordring: »Tilbage til naturen«.10
Denne opfordring trængte dog kun langsomt igennem. Encyklopæ