![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0105.jpg)
L ID T OM THORVALDSENS MALERISAMLING
1 0 3
disten Diderot11 skrev i sin »Essais sur la Peinture« i 1765, at »natu
ren er et produkt af sig selv og derfor hverken skøn eller hæslig; blandt
de eksisterende væsener er der derfor ikke én eneste, som ikke er, som
den skal være«. Diderots mening var, at kunstneren skulle beskrive
naturen, og kunsten bestod i at gøre beskrivelsen så fuldkommen som
mulig i tegning, i farve og i behandling af lys og skygge. De gamle
franske landskabsmalere Claude Lorrain og Nicolas Poussin, der
begge i deres farvebehandling var påvirket af deres ophold i Italien,
var stadig forbilleder for landskabsmalerne, som frembragte »he
roiske« eller »italienske« malerier med mere eller mindre opfundne
landskaber, dramatiseret ved skyer, belysning (modlys, solnedgangs
belysning eller måneskin) og tillige ved forskellig staffage af stem
ningsgivende art såsom ruiner eller ved indføjelse af persongrupper
af »arkadisk« eller bibelhistorisk karakter.
I det kunsttidsskrift, »Propyläen«, som Goethe udgav i årene om
kring 1800, blev Diderots betragtninger taget under behandling. Na
turen og kunstværket måtte ikke være identiske, en skæv næse kunne
ikke i naturen genere nogen, da den var et resultat af en naturlig
hændelse, men en kunstsamler ville næppe tåle et billede af den i sin
samling. Naturen måtte derfor fortolkes af kunstneren - ikke gen
gives. På samme måde forholdt Goethe sig til digtekunsten, som er
den kunstneriske fortolkning af virkeligheden (Dichtung und
Wahrheit) .12
Da Thorvaldsen kom til Rom, var de dér boende tyske landskabs
malere optaget af disse ideer, man var således ikke nået til en ren
naturgengivelse, men dyrkede det heroiske landskab. Thorvaldsen
boede en overgang sammen med maleren J. A. Koch,1’’ hos hvem han
i tidens løb købte 5 landskabsmalerier, også hos Kochs meningsfæller
J. C. Reinhart14 og G. Schick15 blev der ligeledes gjort indkøb af
heroiske eller italienske landskaber. Endelig må her nævnes kunst
indkøbene hos den norske maler J. C. Dahl,11’ der var uddannet på
akademiet i København, men senere rejste til Dresden, hvor han blev
professor. Under sit ophold i Tyskland blev han påvirket af tysk ma
lerkunst. I februar 1821 kom J. C. Dahl til Rom til dels efter op
fordring af Thorvaldsen, som året før havde besøgt ham i Dresden.
Under sit ophold i Italien var professor Dahl meget produktiv, og
som et resultat af samværet købte Thorvaldsen ikke mindre end 10