Previous Page  111 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 111 / 193 Next Page
Page Background

L IDT OM THORVALDSENS MALERISAMLING

1 0 9

men var allerede før sønnens fødsel rejst til Tyskland. Sønnen, der

var uddannet som kunstmaler og som også blev europæisk berømt

som sådan, fik dog størst betydning som forfatter af kunstfilosofiske

skrifter, der blev oversat til flere europæiske sprog. Den oven for

citerede kunstneriske programudtalelse af Mengs er gengivet efter

oversættelse af konsul West i hans »Raisonneret Catalog« og hidrører

fra Pariserudgaven fra 1787 af Mengs samlede værker. Mengs fik

uhyre betydning for de tyske kunstnere og dermed indirekte også for

de danske, hertil kommer, at Mengs også havde personlige venner

blandt danske kunstnere. Thorvaldsen erhvervede sig d’Azaras ita­

lienske udgave af Mengs’ samlede værker til sin bogsamling (katalog

nr. 3 3 1 ) , og der kan ikke være tvivl om, at han var vel bekendt med

Mengs’ anskuelser. Ved at fremhæve de 3 store forbilleder Rafael,

Correggio og Tizian virkede Mengs med til at give kunstsmagen en

religiøs retning, og de tyske malere dannede da også religiøse grupper,

blandt hvilke man fandt de såkaldte »Nazarenere«. Disse lagde størst

vægt på det følelsesmæssige udtryk, medens det farvemæssige trådte

i baggrunden, nogle af dem anvendte kun konturtegning uden skyg­

ger, og andre kastede sig over fresco-maleriet. Snart var det ikke læn­

gere Rafael og Correggio, som var de store forbilleder, men malerne

fra det 15. århundrede, denne retning kom således på linie med den

langt senere engelske kunstnerkreds, som benævnede sig »Prærafae-

litter«. Nazareneme adskilte sig også fra de øvrige kunstnere ved

deres, man kan næsten kalde den hippie-agtige påklædning, med

lange frakker uden knapper eller med anvendelse af den gamle svære

romerske kappe, som gav dem et eftertragtet munkeagtigt præg, de

havde også langt hår og skæg.27 Lederne inden for denne bevægelse var

malerne P. Cornelius28 og J. F. Overbeck,29 der begge er repræsenteret

i Thorvaldsens samling, og de tidligere nævnte brødre Riepenhausen,

af hvem Thorvaldsen også erhvervede malerier, sluttede sig også til.

Brødrene, der var nordtyskere og oprindelig lutheranere, konverterede

til katolicismen, hvilket vakte stor opsigt ude i Europa og Goethes

mishag. Kunstnerkliken holdt til i den stadig eksisterende Cafe Greco

i Via Condotti, og her kom også de danske malere, af hvilke enkelte

blev påvirket af gruppens ideer, også Thorvaldsen kom her, og han

var fuldt orienteret om bevægelsens kunstneriske ideer, uden at han

billigede dem.