103 / 193
L ID T OM THORVALDSENS MALERISAMLING
101
». . . Om han har grebet det rette ved sit Forslag til Indskrænk
ning af Malerisamlingen paa Thorvaldsens Museum, kan være
megen Tvivl underkastet. . . .«
Der er herefter al mulig grund til at være Jonas Collin taknemme
lig for hans stædige fastholden ved testamentets bestemmelser, hvor
ved alsidigheden blev sikret.
Ved en bedømmelse af Thorvaldsens malerisamling må man gøre
sig klart, at det drejer sig om en international samling, der er tilveje
bragt over et langt liv dels i Rom og dels i København, og man må
erindre sig, at det for en samler på de tider var naturligt at erhverve
kopier, når originalen ikke var til at få. Samlingen lader sig opdele i 2
hovedgrupper omfattende i alt 56 malerier af ældre —hovedsagelig
italienske —malere fra det 14. til det 18. århundrede samt nederlandske
malere fra det 17. århundrede, og den anden gruppe omfattende 246
malerier af samtidige kunstnere. Hele samlingen omfatter således 302
malerier.
I det følgende skal jeg udelukkende beskæftige mig med samlingen
af malerierne af samtidige kunstnere, idet gruppen af ældre italienske
og nederlandske malerier tidligere er beskrevet i publikationerne
»Meddelelser fra Thorvaldsens Museum« i 1931 af Nicolaus Liitz-
hoft og i 1965 af Harald Olsen. Om Thorvaldsens samling af malerier
af samtidige kunstnere foreligger der derimod ikke udgivet nogen
samlet analyse.8
Det er iøjnefaldende, at Thorvaldsen ikke har svigtet sine lands
mænd ved indkøbene, idet 106 malerier er udført af danske (og
slesvig-holstenske) kunstnere. De resterende 140 malerier fordeler sig
i national henseende som følger: 64 tyske, 29 italienske, 18 norske,
1 o franske, 4 engelske, 4 nederlandske og 11 stykker fordelt over di
verse andre nationer.
T il nærmere belysning af Thorvaldsens udvalg ved indkøb af ma
lerier har jeg som udgangspunkt valgt at sammenstille motivforde
lingen på det kongelige akademis udstillinger på Charlottenborg for
årene henholdsvis 1828 og 18389 med Thorvaldsens samling. Ved
klassificeringen er der strengt gået ud fra vedkommende kunstners
egen betegnelse af motivet, og inddelingen har kun voldt vanskelig
heder i de yderst få tilfælde, hvor et maleri kan klassificeres inden for