82 / 193
80
HENR IK B. HOFFMEYER
0 3 1
213.000 rdlr.
1732 303.000 -
17 3 3
282.000 -
0 3 4
2
5 5
-000 -
0 3 5
243.000 -
Ialt:
1.296.000 rdlr.
Op- og nedgangene i lånebeløbene fra år til år, med en stigning fra
1 7 3 1 til 1732 og et fald i de følgende år, svarer til rytmen i byggeriet
(se p. 65 f), blot er udsvingene ikke nær så markante som for bygge
riets vedkommende.
På grund af vurderingernes »forsinkelse« i forhold til byggeriet er
det ikke muligt direkte at sammenligne tallene for lån med vurde
ringssummerne i de enkelte år. Først ved en sammenligning af lån og
vurdering på hvert enkelt byggeri, vil dette være muligt. Det vil kunne
oplyse, hvor højt de enkelte huse blev belånt, og om der er tidsmæssig
sammenhæng mellem vurdering og låntagning.’*1 Da panteobligations-
protokollerne kun oplyser låntagernes navne og i hvilken gade deres
huse ligger, men ikke matrikelnummeret, vil arbejdet være ganske
omfattende. Til gengæld vil en edb-behandling af materialet let
kunne give en række værdifulde resultater.
Det samme gælder spørgsmålet om, hvem der udlånte penge. E11
enkelt stor udlåners regnskaber er kendt, idet brandforsikringssel
skabet ydede panteobligationslån, i i7 3o ’rne 145.000 rdlr. og i
i74o ’rne 195.000 rldr.'*2 Desuden vides det, at de offentlige institu
tioner udlånte store beløb, men kun en udskrivning og bearbejdning
af långiveroplysningerne i panteobligationsprotokollerne kan oplyse,
hvor størstedelen af pengene kom fra. Spørgsmålet må her lades
ubesvaret.33
':
'1
F. KONK LU S ION
'
1
En fastlæggelse af brandområdet er det nødvendige grundlag for en
undersøgelse af genopbygningen. Det noget omstændelige arbejde
med denne fastlæggelse skyldes uoverensstemmelser mellem kilderne.
Ved at supplere hovedkilderne til belysning af brandens omfang med
en lange række andre kilder lykkedes det at fastlægge brandområdet