Previous Page  78 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 78 / 193 Next Page
Page Background

76

HENR IK B. HOFFMEYER

og vurderingerne først påbegyndt i oktober dette år. Men en vis til­

bageholdenhed over for den nye og ukendte institution må have

spillet en væsentlig rolle. Det forbavsende er, at så mange har holdt

sig tilbage, når tegning af brandforsikring samtidig har betydet en

lettere adgang til låntagning. For at kunne få lån fra brandforsik­

ringsselskabet krævedes det, at der var tegnet forsikring, men den

manglende samtidighed mellem byggeri og vurdering viser, at der ikke

kan have været noget almindeligt krav om, at et hus skulle være

forsikret, før der blev ydet lån med sikkerhed i huset. Problemerne

omkring lånevirksomheden vil blive berørt i det følgende afsnit om

finansieringen af byggeriet.

2. Finansiering

Straks efter branden stod det klart, at finansieringen af genopbyg­

ningen ville blive et hovedproblem i de følgende år. Siden den store

nordiske krig havde konjunkturerne for landbrugsvarer været dårlige,

og der havde yderligere hersket almindelig pengemangel efter reduk­

tionen af krigsmønten. Fra 1726 var der sket en vis bedring af Kø­

benhavns situation, idet byen havde fordel af møntstriden med Ham­

borg (1726-36) og af den eneret på oplag af de fire species (vin,

brændevin, salt og tobak), den havde fået (1726-30 ). Efter branden

bortfaldt desuden tolden på byggematerialer, og ved toldrullen af

1732 blev der givet en toldnedsættelse på 2/s for varer, der førtes fra

København til provinsen, og som var importeret på danske skibe. Da

byen ikke havde nogen naturlige eksportvarer, men var henvist til

at leve af mellemhandel, var toldbegunstigelserne af stor betydning.

I i7 3o ’rne blev der givet store privilegier og toldbegunstigelser til

kompagnierne, og ad denne vej lagdes grunden til Københavns mest

indbringende mellemhandel.

xMle disse lettelser for Københavns økonomi betød også lettelser

for borgerne og dermed indirekte for genopbygningen, men fra myn­

dighedernes side blev der desuden givet mere direkte støtte til de

brandlidte i form af bortfald af visse skatter, støtte til byggeriet og

nedsættelse af prioritetsgælden i de brændte huse. Disse forhold vil

blive behandlet i det følgende, ligesom det udskrevne brandstyr og

lånevirksomheden vil blive berørt.