![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0083.jpg)
med ret stor nøjagtighed, og det viste sig, at 1 729-fortegnelsens angi
velser var så korrekte, at genopbygningsundersøgelsen ikke ville være
blevet svækket væsentligt, hvis den havde været bygget på denne for
tegnelse. Man kan således sige, at den her foretagne undersøgelse af
brandområdet først og fremmest har topografisk interesse.
Selve genopbygningen
er belyst gennem en undersøgelse af det ad
ministrative apparat, der blev skabt efter branden. Myndighederne
stod over for helt nye problemer af et omfang, de ikke havde kendt
før. På denne baggrund er det en betydelig indsats, der blev præsteret.
Mange af de samarbejdsvanskeligheder, der opstod - særlig mellem
Reventlow og Bygningskommissionen for København - er fremhævet
i undersøgelsen, fordi de problemer, myndighederne blev stillet over
for, herved sættes i relief. Trods de svagheder, der var i det admini
strative apparat, må det siges, at forvaltningen viste sig stort set at
være effektiv. Det fremgår ikke direkte af kilderne, men af det fak
tum, at det lykkedes at genopbygge København i løbet af forbavsende
få år. Den store administrative indsats blev præsteret i de første år
efter branden, og skønt der ikke blev bygget ret mange huse i disse
år, blev grundlaget lagt for det store byggeri i 1730 ’rne; man fik
fjernet de største hindringer for byggeriet - gadenettet blev fastlagt,
materialetilførslerne blev organiseret, håndværkere kom til byen,
prioritetsgælden i de brændte huse blev nedsat, og man søgte at til
skynde borgerne til at bygge.
Det offentlige byggeri kom for alvor i gang allerede i Frederik IV ’s
levetid, takket være brandstyret, men det private byggeri var kun af
mindre omfang til og med 17 3 1. Til gengæld blev hovedparten af de
private huse opført i løbet af de 5 år fra 1732 til 1736.
For gadehusenes vedkommende er det stort set lykkedes at fastslå
byggeriet i de enkelte år op til 1754, mens byggeriet på baggrundene
er dårligere belyst. Det har dog været muligt at påvise, at bag- og
sidehusene blev opført hurtigere end gadehusene.
Efter genopbygningen var der færre, men gennemgående bredere
huse i brandområdet. Mens der før branden kun havde været ganske
få grundmurede huse i området, var nu langt over halvdelen af hu
sene opført helt eller delvis i grundmur. Kongen og de øverste byg
ningsmyndigheder søgte efter branden at få alle husene opført af
sten, men det måtte opgives, og i perioden 1 731 -37 var det tilladt
GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728
8 1