HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

8 2

HENR IK B. HOFFMEYER

at opføre bindingsværksgadehuse. En meget stor del af husene —det

nøjagtige tal kendes ikke - blev bygget med grundmurede facader,

men med de øvrige ydervægge af bindingsværk. I betragtning af de

restriktioner, der i øvrigt blev lagt på byggeriet, er det bemærkelses

værdigt, at man fra myndighedernes side ikke foretrak - som man

havde gjort det i London efter branden i 1666 og i Hillerød efter

branden i 1692 - at påbyde grundmurede

gavle

mellem husene.

Herved ville faren for en ny storbrand som den i 1795 have været

betydelig mindre. Ilden skulle i så fald brede sig ved at springe over

gaderne, og den risiko havde man gjort mindre ved efter 1728-

branden at gøre mange gader bredere.

For at belyse, hvor stor en økonomisk indsats byggeriet krævede,

er der ved hjælp af materiale fra det i 17 3 1 oprettede brandforsik

ringsselskab foretaget en undersøgelse af

omkostningerne

ved genop

bygningen. Det er herved konstateret, at selve byggeriet kostede ca.

6 millioner rdlr. Herudover har indbyggerne i samme periode haft

ikke ubetydelige udgifter til løsøre o. 1.

Endelig er spørgsmålet om

finansieringen

af genopbygningen blevet

berørt. Allerede få måneder efter branden angreb man fra myndig

hedernes side dette problem. Der blev udskrevet et 3-årigt brandstyr,

der skulle finansiere genopførelsen af de offentlige bygninger, og det

private byggeri søgte man at støtte, dels ved at give en række skatte

lettelser og privilegier til de brandramte og dels ved at nedsætte den

gæld, de nedbrændte huse var behæftet med. Det

egentlige

problem

- fremskaffelse af kapital - vides der endnu ikke meget om. Det

synes som om oprettelsen af brandforsikringsselskabet i 17 3 1 har

betydet en væsentlig bedring af kreditforholdene, idet det private

byggeri tog et voldsomt opsving i 1732. Selskabets oprettelse faldt

imidlertid sammen med tilladelsen til at opføre bindingsværksgade

huse, og dette forhold har ligeledes spillet en rolle for det stigende

byggeri i 1732.

Långivningen i årene 17 3 1-3 5 (1.296.000 rdlr.) kan kun have

dækket en del af udgifterne til byggeriet i disse år, men hvor stor en

del er det endnu ikke muligt at sige.

Ved at sammenholde tallene for gadehusbyggeriet med antallet af

vurderinger til brandforsikring er det påvist, at mange huse først

blev vurderet et godt stykke tid efter, at de var blevet opført. Dette