103 / 148
gene, tilføjer lejlighedsvis boligtraditionen nyskabel
ser, der langsom t,
meget
langsom t, accepteres af pu
blikum og boligproducenterne. Men den klare og
logiske forstaaelse af sammenhængen mellem levevil-
kaar og boligvaner mangler i alm indelighed baade
hos publikum og de byggende.
D e store, af det o ffen tlige støttede boligselskaber, har
en pligt forud for andre byggende til at være fø
rende i udviklingen. D e har m idlerne, oversigts-
m aterialet, hele det adm inistrative apparat, der kan
undersøge og belyse de forhold, der er forudsætnin
gen for boligstandarden. D e har mere end andre
pligten til ved konkurrencer eller paa anden maade
at skaffe sig de bedste teknikere som raadgivere eller
som arbejdsledere. Og de har pligten til, udover at
konstatere de boligkrav, der er til stede, tillige at
virke opdragende og vejledende paa publikum ved
ogsaa at bringe boligform er paa markedet, som
teoretisk er rigtige, men endnu ikke gennemprøvede.
Et saadant synspunkt har dannet forudsætningen for
denne konkurrence. Man ønskede at bidrage til ud
viklin gen af typer med mange kamre, typer for
fam ilier med mange børn, ikke udelukkende fordi
efterspørgslen efter saadanne typer i de senere aar
har været stigende (uden dog paa nogen maade at
svare til det behov, der udfra en rigtig indstilling
hos publikum bør være til stede), men ogsaa fordi
man udfra en rigtig social forstaaelse ønsker at frem
me ud viklin gen og udbredelsen af saadanne typer.
Interessen for disse typer ligger i tiden, praktiserende
arkitekter har længe arbejdet med dem uden dog i
større udstrækning at faa dem udført. Og i arbejdet
paa akadem iet har de dom ineret i aarevis.
Man forudsatte derfor, at en konkurrence vilde vinde
tilslutning, men man havde næppe ventet saa stor
en deltagelse, 650 projekter fordelt paa 189 del
tagere, og heller ikke saa værdifulde resultater, som
tilfæ ldet maa siges at være. En stor del af forslag
stillerne vandrer selvfølgelig ad banede veje, men
langt den største del af de indsendte forslag viser
forsøg paa at skabe nye typer. Mange af disse er
en videre ud vik lin g af de typer, der i de senere
aar er dukket op i udlandet, lejlighedsvis ogsaa her
hjemme. Enkelte er mere yderliggaaende og forud
sætter en saadan ændring i vor traditionsmæssige
levevis, at de ikke, ihvertfald foreløbig, kan tænkes
gennem ført.
T o grupper dom inerer stærkt, nem lig plantyper med
gruppedeling af boligens rum
i opholdsrum og sove
rum, i mange tilfæ lde med smukt isolerede soverums
grupper sam let omkring bade- og skabsrum, og plan
typer m ed
opholdsstuen som et centralrum,
hvorfra
der er adgang til de øvrige rum. D ette princip, der
jo paa afgørende punkter er et brud med en af vore
mest rodfæstede boligtraditioner: kravet om en for
stue som adgang til saa mange stuer som muligt, har
efterhaanden faaet stærkt fodfæste i lande, hvis
boligsædvaner staar os nær, T yskland og Skan
dinavien.
U dover disse to hovedgrupper kan forslagene deles
i en hel række andre grupper, opdelt dels efter
brugsmæssige egenskaber, dels efter tekniske forhold,
f. eks.
1
Murstenskonstruktion.
2
Betonkonstruktion.
3
Stor husdybde.
4
Lille husdybde. 5 Skiftende hus
dybde (karnapper).
6
Bærende tværskillerum,
t
Bæ
rende længdeskillerum .
8
Fælles sanitære installatio
ner for to eller flere lejligheder, sam let ved trappe.
9 K økkeninstallationer for to eller flere lejligheder,
sam let ved trappe.
10
Badem stallationer for to eller
flere lejligheder, sam let ved lejlighedsskel.
11
A lle
sanitære installationer spredt.
12
T yper med en kon
stant konstruktiv og installationsmæssig kærne, be-
staaende af trappe, kokken og baderum.
13
Længde-
bebyggelser.
14
Parallelforskudt bebyggelse. (Zigzag
bebyggelse).
15
T -form et bebyggelse eller andre for
mer for vinkelbebyggclse.
16
Korsform et bebyggelse
eller andre former for centralbebyggelse.
17 2
lej
ligheder pr. trappe.
18
8 lejligheder pr. trappe.
19
4 eller flere lejligheder pr. trappe.
2 0
M idtkorri
dor som adgang til lejlighederne.
21
Indvendig eller
udvendig sidekorridor som adgang til lejlighederne.
22
Opholdsstue ved trappe.
23
Soverum ved trappe.
24
Opholdsstue paa langs af huset.
2 5
Opholdsstue
paa tværs af huset.
26
Køkken samme side som
trappe.
2 7
Køkken modsat side af trappe.
28
For
skudte etager.
29
2 etagers typer.
Elver type kan i alm indelighed rubriceres som hjem
mehørende i to eller flere af de anførte grupper.
Gruppedannelsen giver en række snit, saavel paa
langs som paa tværs gennem typem aterialet. At op
hænge dem paa udstillingen eller gengive dem her
efter gruppedeling vil dertor kun være muligt i store
træk. Ved præmieringen har man søgt at faa saa
mange som muligt af de anvendelige grupper repræ
senteret, og planerne gengives her i den rækkefølge,
i hvilken de er præmierede.
Forslagene viser i hvor høj grad, der i de fleste til
fælde er en uundgaaelig kon flik t tilstede mellem de
teknisk-økonom iske krav og de brugsmæssigt fordel
agtige løsninger: den billige store husdybde, der ofte
nødvendiggør daarligt formede rum, om vendt den
dyre lille husdybde, der muliggør smukke godt be
lyste rum, de koncentrerede, økonom isk fordelagtige
sanitetsinstallationer, der vanskeliggør den brugsmæs-
sigt ønskede adskillelse af bad og køkken, maaske
ogsaa af bad og w c og fordyrer den brugsmæssigt
fordelagtige placering af bad og paaklædningsrum
sammen med soverum, de lydisolationstekniske krav,
der virker i samme retning som de økonom iske osv.
I hvor høj grad disse krav skal dom inere i forhold
til hinanden maa afhænge af den enkelte plans ka
rakter. Ved præmieringen er fortrinsvis udvalgt de
planer, der paa en rimelig maade balancerer mellem
disse modgaaende krav. 1 ganske enkelte tilfæ lde har
man præmieret forslag, der var saa brugsmæssigt for
delagtige, f. ex. ved soverumsgruppering, at man til
gengæld mente at burde finde sig i de dyre spredte
installationer.
A t de konkurrerende i høj grad har beskæftiget sig
med denne modsætning fremgaar iøvrigt af, at mange
har vist alternativer, der illustrerer disse forhold,
f. eks. forslag J67 A og B, der med ringe plan
ændring viser to forslag, et med fælles installation
for de to lejligheder og et, hvor installationen er
sam let indenfor den enkelte lejlighed. Et andet
exempel blandt flere er forslag 53, der har en over
ordentlig smuk rumgruppering med velform ede rum,
men hvor man dog utvivlsom t vil mene, at det er
en forringelse af planen, at badet af installations
økonom iske grunde ligger ved køkkenet. K onsekven
sen af en soverumsgruppering maa blive, at badet og
saa hører til der. U tviv lsom t vil erkendelsen af vær
dien ved planens opdeling i rumgrupper blive kon-
kurencens største resultat. Indenfor den gruppe fin
des de fleste forslag. Første- og anden-præm iefor-
slagene hører i udpræget grad hjemme i denne
gruppe og hævder sig stærkt, maaske er de rigelig
store, men til gengæld er hvert rum velform et og paa
plads.
Ogsaa et par andre forslag med denne opdeling kan
9 9