49 / 204
K O L L E G IE T S K A P IT A L O G L E G A T E R N E
D
en frem stilling af kollegiebygn ingens historie, der er givet
i det foregaaende kapitel, viser med al ønskelig tydelig
hed, at kollegiet i det 19. aarhundrede har haft alvorlige van ske
ligheder at kæmpe mod. N a tu rligvis har stiftelsen s økonomi
m aattet lide umaadeligt under, at man ikke ventede med at
opføre kollegiet, til kapitalen havde vok set sig saa stor, at man
kunde have bekostet en virkelig solid bygning. U rim elig store
udgifter følger af den aarlige vedligeholdelse, uden at dette dog
kan hindre, at bygningen med ikke alt fo r lange mellemrum
fo rfald er saa meget, at en mere om fattende hovedreparation
b liver nødvendig, og kollegiets annaler i det 19. aarhundrede
viser os mere end een gang b illedet af en efor, der med bekym
rede grub lerynker i panden stirrer paa regnskabets magre ind
tægtsside uden at kunne skaffe udvej fo r de kæmpesummer, der
skal stive kollegiets b røstfæ ldige mure af. Men bo rtset fra b y g
ningens manglende soliditet har i aarhundredets løb mange an
dre ting bidraget til kollegiets vaklende økonomi. N atu rligvis
v a r de van skelige aar efter statsbankerotten ikke nogen heldig
periode fo r en stiftelse, der ikke havde andre indtægtskilder
end sin kapitalformue, som maatte taale en betydelig nedskæ
ring, og naar dertil kommer, at der gennem det nye kollegiums
første decennier blev begaaet skæbnesvangre fejl i formuens
adm inistration, som det tog et halvt aarhundrede at rette,
fo rstaa r man, at det i det lange løb ikke lod sig gøre at lade
stiftelsen bære sig selv økonomisk. Van skelighederne b lev na
turligvis heller ikke mindre derved, at de moderniseringer, som
tid til anden maatte foretages, medførte forøgede udgifter.
E fte r branden i 1807 kunde saa godt som hele renten lægges
til kapitalen, og selv om der paa grund af krigen indtil 1825