51
III hensat 5000 rd., men 1737 b lev kapitalen omsat fra kuran t
mønt til kronemønt med en agio a f 6
pr. rd .,1 og tilvæ k st
kapitalen skulde saaledes 1825 ansæ ttes til 5312V2 rbd. sølv.
Denne kap itals ren ter m aatte iflg. fundatsen ikke røres, men
hvert tiende aar skulde det, der paa denne maade v a r opsparet,
lægges til hovedkapitalen. D et viste sig im idlertid snart, at den
opgave, Hurtigkarl havde stillet sig, v a r uløselig, fordi han fra
fø rst af havde anslaaet kapitalen altfo r højt. Medens han havde
regnet med »mindst 45000 rbd.«, udbetalte kvæsturen 1826 kun
renten af 36570 rbd., heri indbefattet det Schouske legats kap i
tal. D et viste sig ganske vist, at kvæsturen havde beregnet kap i
talen for lavt, idet den i virkeligheden udgjorde 38992 rbd., og
da man 1828 endelig b lev helt k lar over kapitalens størrelse,
blev de fo r lid t udbetalte ren ter god skrevet kollegiets formue
med 2421 rbd. 19 /?, der b lev indlemmet som en særlig tilvæ k st
kapital. M edens indtægt og udgift i aarene 1826—27 kun lige
havde balanceret, opsam ledes der fra 1828 et lille overskud, da
renten nu v a r b levet noget stø rre; men allerede 1830—3 1 maatte
der foretages en hovedreparation paa bygning og inventar, saa
at det meste a f det opsam lede overskud blev brugt. I de fø l
gende aar sam ledes der igen et lille overskud, og i hvert af de
to aar 1835 og 1836 indbetaltes der 100 rbd. i kvæsturen til
oplæg.
Den største post blandt kollegiets aarlige udgifter var di-
stributsen. Denne v a r iflg. Hu rtigkarls af konsistorium billigede
forslag 2 ansat til 980 rbd. sølv, 60 rbd. fo r hver af de 16 alumner
+ et tillæg af 20 rbd. fo r den alumne, der va r inspektor. Denne
ansættelse v a r foretaget paa grundlag af fundatsens kap. II, iflg.
hvilken der til bestridelse af distributsen v a r hensat 16000 rd.,
»hvilken Summa skal udstaa og udsættis hos visse Folk paa
Rente, imod god og nøjagtig Forsikkring, saaledis som Børne
penge efter Loven udsættis bør, til sex pro Centum aarligen,
saafrem t T id ern e ikke skulde foraarsage, at mand maatte nøjis
med fem pro Centum,« og længere nede: »Den Studiosus, som
skal have Inspection med de andres Skikkelighed og Flittighed,
1
F o rord n . 23. n o v. 1737.
2
Sk r. fra H u rtig k a rl til k o n sist. 23. ju n i
18 2 5; sk r. fra ko n sist, til H u rtig k a rl 2. ju li 1825.
4*




