57 / 204
56
at der i realiteten in tet oplæg indbetales i kvæsturen, og ko l
legiets voksende underskud er altsaa i virkeligheden en voksende
gæld til Schous legat. D et siger sig selv, at denne udvikling
va r totalt ødelæggende fo r kollegiets økonomi og maatte stand
ses. Og den b lev standset.
A arsagen til, at kollegiets økonomi b liver taget op til o ver
vejelse, er en sk rivelse fra den daværende efor Sibbern til kon
sistorium 27. febr. 1843. Sibbern anstiller heri nogle betragt
ninger over kollegiets bidrag til pro fesso rernes distributs, som
han mener vedblivende bør udbetales med det samme beløb
som hidtil, skønt han er k lar over, at dette ikke, i overensstem
melse med fundatsen, sva rer til renterne af 1000 rd .1 Han stø t
ter denne opfattelse derpaa, at consistoriales ikke længere kan
gøre k rav paa godtgørelse fo r tilsyn med regnskabet, da k væ
sturen jo nu faar Vie &f de aarlige renter som adm in istrations
gebyr,2 og revisionen foretages af en betalt revisor. Derimod
mener han i fundatsens kap. X II at have hjemmel fo r k ravet
om at faa sin egen godtgørelse fo r eforiet fo rhøjet til 30 rd.
aarlig.3 Konsistorium afæ sker sine ju rid iske medlemmer, pro
fessorerne Scheel, Larsen og A lg reen U ssing, en betænkning
om sagen.4 De tre lærde herrer fo rd yb er sig i fundatsen og
regnskaberne, og nu begynder lavinen at rulle. I udvalgets be
tænkning 5 drukner behandlingen af de af Sibbern rejste spørgs-
maal fuldstændig i forfæ rdede betragtn inger over kollegiets
økonom iske forvaltn ing i alm indelighed. D et betones meget
energisk, at baade fundatsen og hensynet til kollegiets frem ti
dige økonomi kræver, at der drages omsorg fo r at fremkalde
en saadan tilstand i kollegiets forvaltn ing, at der ikke alene
sk affes balance mellem indtægt og udgift, men ogsaa mulighed
for at foretage de fundatsmæssige oplæg af tilvækstkapitalen s
renter. D et eneste, der kan gøres fo r at opnaa dette, er at
nedsætte alumnernes distributs. Denne nedsæ ttelse vil ikke
væ re i strid med fundatsen, da de til distributsen hensatte
17000 rd. efter loven ikke længere kan forren tes med 6 % eller
5 % . Man kan næppe fo rsvare udbetaling af en distributs, der
1 Se s. 53.
2 R esk rip t 2. okt. 1801; Kgl. resol. 28. okt. 1825.
3 N orvin s. 293.
4 Skr. af 5. apr. 1843.
5 Skr. til konsist. 20. dec. 1843.