61 / 204
60
i god behold, inkluderet i hovedkapitalen , der jo ikke er b levet
mindre, men tvæ rtimod større siden stiftelsen s oprettelse. Den
nedskrivn ing a f kollegiets formue, der fandt sted 1837, bø r der
ikke nu røres ved. G an sk e v ist indrømmer udvalget, at en og
anden a f de regler, der b lev fulgt, kan om tvistes, og at der paa
enkelte punkter kan væ re sket kollegiet en v is uret, men der
er sikkert ogsaa paa andre punkter regnet kollegiet noget til
gode, som ikke tilkom det efter streng ret. Nogen egentlig uret
har kollegiet i det store og hele sikkert ikke lidt. N a a r Sibbern
k ræ ver sagen jud icielt a fg jo rt, m iskender han sin stilling som
efor. D et er konsistorium , der med an svar overfo r m inisteriet
fo r kirke- og undervisn ingsvæ senet adm in istrerer kapitalen efter
fundators ønske, medens eforen kun er un iversitetets befu ld
mægtigede til at føre tilsyn med alumnerne og bygningen. E fo ren
har ingen kompetence til at optræde paa kollegiets vegne, som
Sibbern har gjort. D et er saa meget vigtigere at faa kollegiets
økonomi ordnet, som bygningen ø jen syn lig trænger til en hoved
reparation. U n iversitetet bør derfor snarest ved sagkynd ige i
overensstemm else med fundatsen lade undersøge, hvilke istand
sæ ttelser der skal foretages. D et dertil nødvendige beløb maa
laanes af kommunitetet, men der bør drages omsorg for, at
det inden alt fo r længe tilbagebetales. P ro fessorernes d istri
buts og eforens godtgørelse bør ikke fo rhøjes, saa længe alum
nernes distributs er nedsat.
E fte r at væ re b levet gjort bekendt med denne betænkning
sender Sibbern sit sva r paa den til konsistorium .1 T il udvalgets
bemærkninger om hans kompetence som efo r bemæ rker han,
at man altid maatte kunne kræve en afgørelse taget op til fo r
nyet overvejelse, naar vedkommende ikke kunde væ re tilfreds
med den. Sibbern fo rtsæ tter: »Vedkommende er i dette T il
fælde ikke jeg, men den Borch ske S tiftelses Interesse, som
hele Consistorium har at vaage over, ikke at tale om, at Con-
sistorium for sin egen Skyld maa vaage over, at en Strid om
en det academ iske Fond vedkommende Pengefordring ikke af-
gjø res paa en Maade, der kan faae Udseende af, at U n iversi
tetet ved sin O veranseelse har faaet den a fg jo rt til sin egen
1 Skr. af 20. nov. 1849.