55 / 204
54
udbetalt med det samme beløb som tidligere. Endvidere ydedes
der iflg. fundatsen eforen renten a f 500 rd .1 (i 1825 = 5 3 1 rbd.
1 $ 8
sølv). E fte r 1825 figu rerer posten »pro ephoria« i regn
skaberne med 19 rbd. 5 # 8
$
sølv. D isse to sidste poster skulde
siden b live aarsag til, at lærde ju rid iske penne maatte sk rive
mange fo lioark fulde. Endnu en fast udgift er et tilskud paa
20 rbd. sølv til havens pasning. D e faste aarlige udg ifter i
30’erne maa saaledes sæ ttes til ca. 1050 rbd. sølv, og da ren te
indtægten i disse aar er 1463 rbd. 4 /? sølv, b liver der altsaa ca.
400 rbd. sø lv tilovers til bygn ingens vedligeholdelse sam t oplæg
til tilvækstkapitalen og Schous legat. D a bygningen jo v a r meget
daarligt opført, og der saaledes allerede 1830—3 1 maatte fo re
tages en hovedreparation, kunde eforen intet afse til oplæg
bo rtset fra 100 rbd. i 1835 og 100 rbd. i 1836. P aa dette tid s
punkt skulde der melde sig n ye økonom iske vanskeligheder for
kollegiet.
I slutningen af 1836 skete der en forandring i un iversitetets
regnskabsvæ sen , idet dette, der tidligere havde væ ret underlagt
konsistorium s tilsyn gennem to inspectores quæsturæ, nu over
toges af en kvæ stor. Sam tidig b lev det bestem t, at det akadem i
ske fonds m idler og legaternes ak tiver skulde holdes strengt
adskilte fra hinanden.2 D en nyvalgte kvæ stor, Bang, havde alle
rede tidligere paa aaret i den anledning paabegynd t en fuld
stændig opførelse af de enkelte legaters formuer. D ette fik
ubehagelige fø lger fo r Borchs kollegiums status, idet Bang fandt
sig foran led iget til at nedskrive kollegiets kap ital med 3460 rbd.
12 /? sølv. G runden til denne nedskrivn ing var, at Hurtigkarl,
da han 1823—24 havde sk a ffe t penge til den nye bygn ings op
fø relse ved salg a f kgl. obligationer til en paalydende væ rd i af
11000 rbd., ikke havde afsk re vet disse med den paalydende
væ rdi, men kun med det beløb, der v a r indkommet ved salget.
Sibbern, der dengang v a r kollegiets efor, og fo r hvem kollegiets
vel v a r en h jertesag, kæmpede som en løve fo r at redde, hvad
der kunde reddes. I en sk rivelse af 28. m arts 1836, indsendt,
medens sagens drøftelse endnu stod paa, gør han o verfo r Bang
gældende, at den paatænkte opgørelse af kollegiets m idler i
i N o rv in 1. 1.
2 Kgl. resol. 2. dec. 1836; Goos: U niv. leg. s. 75.