83 / 204
82
at disputere ind i Janua r Maaned.« Emnet for disputatsen skulde
opslaas i den oven fo r omtalte indretning paa gadedøren, og in
spektor Hald m inder 1830 om, »at Man har at opslaae D ispu tat
sen paa Collegiets D ø r Form iddagen, og ikke, som undertiden
har væ ret T ilfæ ldet, blot E fterm iddagen før D isputatsdagen.« 1
A fhand lingen skulde fo rsvares mod to opponenter, af hvilke
præses selv maatte væ lge den ene.2 D ispu tatstiderne v a r 8. 20.
m arts og 8.—20. september. D et va r im idlertid ikke muligt længe
at holde liv i denne gamle kollegietradition. I begyndelsen af
aarhundredet synes kollegiedisputatserne næsten helt at væ re
afgaaet ved døden paa V a lk end o rfs og E le rs’ kollegier — paa
E le rs’ kollegium har alumnerne saaledes kunnet nø jes med en
gang i løbet af 5 aar at indlevere et arbejde til eforen uden at
disputere over det 3 — og ogsaa paa Borchs kollegium har o ver
holdelsen af disputerepligten voldt store vanskeligheder. M e
dens det første aar efter kollegiets genopførelse kan frem vise
hele 14 disputatser, falder antallet allerede 1826 til 9, og 1829
er det helt nede paa 3. Denne triste tendens har formodentlig
fremkaldt en k ra ftig formaning fra eforens side (maaske staar
det oven for omtalte cirkulære af Hald i forbindelse dermed),
saa at antallet af disputatser 1830 stiger til 1 1 . Men dette er kun
en sidste opblussen. A llered e 18 3 1 er tallet helt nede paa 2.
Sibbern, der ø jensyn lig har sat stor pris paa disputatserne, fo r
søgte nu at bringe disputatsvæsenet ind i en fast gænge, idet han
til konsistorium indsendte nogle interim istiske bestemmelser
angaaende disputatserne.4 D isse gik ud paa, at enhver alumne
inden udløbet af sit første alumneaar skulde fo rfatte og fo r
svare en disputats paa Latin. Senest IV 2 aar derefter skulde der
leveres et n yt arbejde samt efter endnu IV 2 aars forløb et
sidste arbejde, h vo refter forpligtelsen skulde væ re bortfaldet.
D isse senere a rbejder kunde efter frit valg væ re disputatser
eller deklamationer, og fo rfatteren kunde selv vælge, om han
vilde benytte Latinen eller et andet sprog. Licen tiater og magi
stre skulde væ re helt fritagne fo r disputerepligten, og det samme
1
Cirk. 21. febr. 1830.
2 G. P. Brammer: Ungdom sliv. Kbh. 1884
s. 183.
3 D en nedenfor om talte betænkn. af det jurid. fakult.
4 Skr.
fra Sibbern til konsist. 16. juni 1831; act. consist. 22. juni 1831, nr. 590.