84 / 204
83
skulde gælde dem, der havde vundet en prism edalje eller et
accessit, samt dem, der havde udgivet et videnskabeligt arbejde
af større omfang og væ rdi. De, der arbejdede paa en m agister
eller licentiatafhandling, skulde kunne nøjes med at forevise et
udarbejdet afsn it af denne. Den, der ikke rettidigt indleverede
sit arbejde, skulde den følgende termin ikke have udbetalt di
stributs. E fte r at have modtaget disse bestemmelser udbad kon
sistorium sig det ju rid iske faku ltets betænkning desangaaende.
Faku ltetets drøftelse v a r afsluttet 11. juli 18 3 1, og betænkningen
b lev derefter tilsendt konsistorium . De jurid iske professorer
mener som Sibbern, at disputerepligtens bortfald bør forhindres.
Derimod k ræ ver de, at ethvert arbejde skal være sk revet paa
Latin , og de er betænkelige ved at fritage dem, der har vundet
p rism edalje eller accessit, fo r disputerepligten. Betænkningen
b lev udleveret Sibbern, fo r at han kunde udtale sig om den, og
derefter hører vi ikke mere om sagen.1 Formodentlig har man
indset, at tiden v a r løbet fra denne gamle institution. I alt fald
hører disputatserne ko rt efter op. A a re t 1832 bragte 4 disputat
ser, 1833 kun 2, 1834 ingen og 1835 de 2 sidste, der blev leveret
paa Borchs kollegium. Som den væsentlige grund til disputatser
nes ophør nævner C. E. Scharling, en af det første hold alumner
i den nye bygning, de store udgifter til afhandlingernes try k
ning, der gjo rde et slemt indhug i alumnernes distributs.2 Hvad
der kan væ re at sige om disputatsernes emner og begivenheder
ved afhandlingernes forsvar, skal ikke frem føres her, da det
hører hjemme under behandlingen af kollegielivet.
N oget udførligt reglement for den daglige færden paa ko lle
giet har ikke eksisteret i det 19. aarhundrede, og det har heller
ikke væ ret nødvendigt. Borchs kollegium er jo bestemt for pro-
vectiores, og selv om det naturligvis ikke altid har kunnet und-
gaas, at et lidenskabeligt gemyt bruste op i ungdommelig hidsig
hed, og at der fo refald t ting, som ikke burde være sket, kan
der dog ikke paavises noget tilfælde, hvor det har væ ret nød
1
A ct. consist. 15. juli 1831, nr. 627. Betænkningen findes i kollegiets
arkiv.
2 C E. Scharling: Omrids af Biskop Jørgen H jort Lautrup’s
L evnet (tryk t som tillæg til J. H. Lautrup: Betragtninger over Erin
dring, G jen k jend elsc og G jenforening efter D øden. Kbh. 1857), s. 13.
6
*