90 / 204
89
fo r at finde den løsning, der bedst stemmede med kollegiets
tarv.
Frederik Theodor Hurtigkarl
vil i Borchs kollegiums historie
mindes som den, hvis indsats det først og fremmest skyldes,
at kollegiet b lev genoprettet efter bombardementet 1807. Han
havde selv væ ret alumne i tiden 1787—91. De faa efterretninger,
vi har om hans efortid, viser, at han har følt sig staaende i stor
taknem lighedsgæ ld til kollegiet for den tid, han havde væ ret
alumne. D a han 182 1 b lev udnævnt til efo r som Ab raham K alis
efterfølger, begyndte han straks sit arbejde fo r at faa en ny
bygning opført og nye alumner udnævnt.1 Som efor har han
mere in teresseret sig fo r de daværende alumners vel, end han
har tænkt paa kollegiets fremtid. D et er allerede under behand
lingen af kollegiets økonom iske historie omtalt, at hans bedøm
melse af den økonom iske stilling fra begyndelsen af va r fo r
kert, og at han, da det viste sig, at der var regnet fejl, ikke
tog konsekvensen deraf ved at nedsætte alumnernes distributs.
Hans ønske har fø rst og fremmest væ ret at skaffe alumnerne
en virkelig mæ rkbar understøttelse. A t kollegiets fremtidige
økonomi skulde komme til at lide derunder, har han ikke tænkt
paa, lige saa lidt som han formodentlig har væ ret k lar over,
hvor daarligt bygningen v a r opført, og hvor store summer dens
vedligeholdelse skulde komme til at koste. Om hans forhold
til alumnerne hører vi ikke meget, men vi har al grund til at
tro, at det v a r meget h jerteligt. I kollegiets arkiv findes et brev,
som C. E. Scharling sk rev til ham, da han forlod sin alumne
plads, og som vidner om hans afholdthed blandt alumnerne.
D et lyd er saaledes:
H ø ivelb aarn e H r. E ta tsra a d H u rtigk arl!
I A n le d n in g a f m in fo restaaen d e U d en lan d sreise skulde jeg ikke
und lad e at aflæ gge m in æ rb ødigste og varm este T a k til D eres Høi-
velb aaren h ed fo r den T id , jeg har hen levet under D eres E p h o rat
paa B orch s C ollegium . A ld rig skal en V e lgjern in g, hvis In d fly d else
har væ ret u b eregn elig paa m in D an nelse, svind e m ig a f M inde. M ed
den stø rste V em o d siger jeg D eres H øivelb aaren h ed og m ine C o lle
ger F a rvel. G id H im len tage C ollegium M ediceum og dets h ø itfo r-
1 Jo h s. P e d e rse n : B o rch s k o li. 17 2 8— 18 23 s. 26 ff. og 53.