96 / 204
95
s a a re M a n g e k n y t t e s til B o rc h s C o lle g iu m v e d g læ d e lig e E rin d rin g e r,
og M a n g e , v e e d je g , n æ re d e t S in d e la g im o d m ig, som d e n u v æ re n d e
A lu m n e r h a v e u d ta lt p a a en fo r m ig s a a re h æ d re n d e M a a d e . G id
B o rc h s C o lle g iu m en d n u i m an ge T id e r m aa v o rd e et ly k k e lig t S tu
d e n te rh je m fo r M a n g e , b e sta n d ig b e sjæ le t a f en g o d A a n d !
30 O c t. 63.
F r. C h r. S ib b e rn .
Fordyber man sig i Borchs kollegiums historie i det 19. aar-
hundrede, forekommer det en, at Sibberns aand svæver over
kollegiet hele aarhundredet igennem og helt ind i det følgende.
Og dette ind tryk er ikke tilfældigt. I de 41 aar, gennem hvilke
han med selvopofrende ihærdighed ledede kollegiet som efor,
prægede han ledelsen med sin fine personlighed, og dette præg
vil forhaabentlig aldrig udslettes. Borchs kollegium kunde be
vidne, at det ikke var en tom frase, naar Sibbern udtryk te
følelsen af sit kald med ordene: »Staaer jeg ikke i Studenternes
og Videnskabens T jeneste?« 1
Sibberns efterfølger som efor blev den kendte politiker
Johannes Magnus Valdemar Nellemann,
juridisk professor og
ekstraordinæ r assessor i højesteret. Han tiltraadte eforatet, som
han beklædte samtidig med stillingen som regensprovst, i aaret
1870, men fratraad te allerede 1875, da han nedlagde sine aka
demiske hverv for a t blive justitsm inister i m inisteriet Estrup.
Det initiativ, han udfoldede straks efter overtagelsen af efora
te t for at faa stø tte til en hovedreparation af bygningen, viser
imidlertid, at han var interesseret i kollegiets vel, og i læsestue
protokollerne omtales han altid med agtelse. Det var ham dog
paa grund af hans mange hverv umuligt at ofre megen tid paa
kollegiet, og den enevældige magt, inspektorerne havde tiltaget
sig i slutningen af Sibberns periode, beholdt de under Nelle-
manns eforat. D et skete endog, at der blev truffet re t vigtige
dispositioner, uden at Nellemann anede noget om det, og efter
retningen om, hvad der var sket, kunde nu og da virke cho
kerende paa ham, naar han, undertiden længe efter, fik nys
om det.
Ogsaa Nellemanns efterfølger som efor,
August Hermann
1 S am fu n d sb e tra g tn in g e r, s. 50.