102 / 204
101
og ikke-akademikere dybest set er eet, er det danske folk. Det
blev studenterne klart, at de som de intellektuelt overlegne
havde en opgave at løse som folkets vejledere. Vi ser, hvor
ledes studenterne lidt efter lidt kaster deres laugsmanerer bort
og udvikler sig til en stand. Latineren træder fra sit studere
kammer og de lærde folianter ud blandt folket. L idt sky er
han i begyndelsen i det uvante miljø, men snart vokser hans
sikkerhed, og han finder den form, hvori han kan tale tidens
nye evangelier ind i folkets hjerte. Fra prædikestole forkynder
han G rundtvigs lære, og fra højskolerne og de politiske taler
stole uddeler han gavmildt frugterne fra det nye kundskabens
træ. Hans stolthed er ikke længere den sorte kjole og Latinen,
men den fane, han dristigt bærer frem, for at folket kan fylkes
om den i tæ tte skarer.
Bevidstheden om det store kald skabte en ny samfølelse
blandt akademikerne. Man følte trang til at samles og drøfte
de idéer, danske studenter havde gjort sig til talsmænd for,
og man følte sig — ikke uden et vist sværmeri — som et broder
skab af herrer i aandernes rige. Denne broderskabsfølelse fik
sit stæ rkeste ud tryk gennem stiftelsen af Studenterforeningen
1820, men den ytrede sig ogsaa ellers overalt, hvor studenter
samledes. Kendt er Regensens betydning for nationalliberalismen
i dens kampaar, men en vis betydning havde ogsaa de andre
kollegier — ikke m indst Borchs kollegium. Her træ ffer vi i det
19. aarhundrede repræ sentan ter for den kæmpende grundtvi
gianisme, og politiske og skandinavistiske diskussioner har ofte
opflammet sindene ved smaa sammenkomster paa værelserne.
Men livet paa Borchs kollegium var ogsaa andet og mere end
døgnets diskussioner. Studierne dyrkedes flittigt, og mange af
Danmarks videnskabelige stormænd er gaaet ud fra kollegiet
med et solidt fond af viden, resultatet af ihærdige studier under
opholdet i den graa bygning. Og sidst, men ikke mindst, ud
foldede der sig et kammeratligt samliv derinde, hvorfra mange
har haft nogle af deres ungdoms bedste minder. Det skal i det
følgende forsøges at give et billede af det liv, der levedes bag
kollegiets mure i det 19. aarhundrede, dets hverdag og fester,
dets alvor og skæmt.