Previous Page  106 / 204 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 106 / 204 Next Page
Page Background

105

Mediceum. G.

P. Bvammer,

en af de første alumner, fortæller

saaledes, at det fra hans tidlige Barndom havde hø rt til hans

ønskers maal at blive alumne paa Borchs kollegium, da han ved

læsningen af Munthes »De vigtigste indenlandske Tildragelser«

havde lagt mærke til, at mange navnkundige mænd var udgaaet

fra dette kollegium.1 D et var da ogsaa en samling af hø jt be­

gavede videnskabsdyrkere, der rykkede ind i den nye bygning i

St. Kannikestræde. Vi skal i det følgende stifte bekendtskab

med de mere frem trædende blandt dem.

A lderspræsidenten var den klassiske filolog dr. phil.

N. By­

gom Krarup,

der blev det nye kollegiums første inspektor. Han

havde allerede dengang vakt opmærksomhed som den ene af

deltagerne i tylvtestriden. Med kredsen omkring tylvten vedblev

han at staa i næ r forbindelse, og han var gennem mange aar

kny ttet i et fortroligt venskab til Poul Martin Møller.2 Den tale,

han som ovenfor om talt holdt ved bygningens indvielse, lader

sikkert slutte en del om den aand, hvormed han som inspektor

ønskede at præge alumnelivet, men om hans inspektorvirksom­

hed har vi ingen efterretninger. Under kollegieopholdet skrev

han et par grammatiske arbejder og var samtidig stæ rkt op­

taget af tidens nye skoletanker.3

En særpræget personlighed var cand. theol.

Johannes Dam

Hage,

der senere sammen med David blev redaktør ved det ny­

stiftede

Fædrelandet.

H an var en stor begavelse, der med et

udmærket sprogtalent forbandt en omfattende historisk viden.

Den videnskabelige løbebane havde imidlertid ingen tillokkelse

for ham. Derimod blev han gennem sin ivrige læsning af uden­

landske blade stæ rk t interesseret i de nye politiske tanker, der

i udlandet vakte især den akademiske ungdom til protest mod

statsstyrelsen. Disse tanker fandt en villig klangbund i hans

gemyt, der af Brammer karakteriseres som »melankolsk-kole-

risk«, og der optændtes hos ham et lidenskabeligt had til det da­

værende danske styres bureaukratisme. Som den uforfærdede

1

Ungdomsliv

s. 169.

2

B re v e fr a P. M . til N . B . K . o p t r y k t i

F. C . O ls e n : P o u l M ø lle r s L e v n e t, s. 62, 78 og 12 8 . ( T r y k t i

E fterladte

Skrifter af Poul M. Møller

ud g. a f L . V . P e te rse n , K b h . 18 5 5 ).

3

S e

b io g r. le k s.