108 / 204
107
E ft e r d isp u té re ø v e ls e rn e i L y c e u m
1
sam le d e s d e lta g e rn e g æ rn e
til a fte n sm a d h o s en a f d em , som lå p å B o rc h s k o lle g iu m . E n a fte n
k o m V e ls c h o w s p e rso n lig h e d h e r p å ta le , » d u lig g e r b e stem t m ed
n a th u e p å, d e t ser d u u d e fte r« , sag d e P o v l M ø lle r ; V e ls c h o w n æ g
te d e d e t og g ik , p e d a n tisk som h an v a r, p å sla g e t ti op p å sit v æ re ls e
og til sen gs. » H ø r« , sag d e P o v l M ø lle r, » h v ad v æ d d e r I ? H a n lig g e r
a llig e v e l m ed n a th u e !« S å sad d e en tim e s tid og ta lte om an d re
tin g . D a d e sk u ld e gå b o rt, sag d e P o v l M ø lle r : » sk a l v i nu se, om
h a n g ø r d e t? « » Ja n o k , m en h v o rd a n k om m er v i in d ? « » L a d m ig
om d e t!« H a n g ik s tø je n d e op p å g an gen v e d V e ls c h o w s v æ re lse ,
b a n k e d e s tæ r k t p å og r å b te : » b ran d , b ra n d !« V e ls c h o w fo r u d a f
sen g en o g å b n e d e d ø re n , P o v l M ø lle r to g h a tte n d y b t a f: »m an ge
ta k , m in v e n ! N u v é d v i d a, d u lig g e r m ed n a th u e p å ! Ild lø se n sk a l
du s’gu ik k e b r y d e d ig en sm u le om !«
Af de andre alumner er der grund til at nævne G.
P. Bram-
mer,
senere biskop paa Lolland-Falster og i Aarhus. I sine stu-
d en teraar var han en varm beundrer af Grundtvig, som nærede
store forhaabninger til den unge mand. Senere kølnedes forhol
det dog noget paa grund af visse kirkelige meningsforskelle, og
i sine senere aar stod Brammer nærmest fremmed overfor den
grundtvigske bevægelse.
Nævnes maa ogsaa de to teologiske kandidater og nære
venner, den senere biskop
Jørgen Hjort Lautrup
og den senere
teologiske professor C.
E. Scharling.
Den første var en lærd
og fint kultiveret personlighed. Han havde vakt en del opmærk
somhed ved sine videnskabelige anlæg og sin flersidige humani
stiske dannelse og var derfor anset for selvskreven til en
alumneplads paa Borchs kollegium. Af natur var han lidt reser
vert og kny ttede ikke mange venskabsforbindelser paa kolle
giet, men var hans venskab først vundet, var han trofast og op
ofrende. Han omgikkes mest Scharling, hvis manuduktør han
havde været, og hans indflydelse var næppe uden skyld i, at
Scharling blev alumne, idet han varm t talte dennes sag for
professor Jens Møller.2 Trods sit lidt tilbagetrukne liv paa kolle
giet var han dog agtet og afholdt af sine medalumner.
A lt andet end reservert var derimod Scharling. Med sin elsk-
1 Se s. 113.
2 S charling o. 1. s. 22.