114 / 204
113
genopførelse. Ogsaa blandt borchianerne var interessen for Stu
denterforeningen levende. A f de alumner, der 1825 rykkede ind
i den nye bygning, var saaledes cand. theol 5 .
C. W. Bindesbøl
ledende senior i foreningen, der ogsaa talte de fleste af alum
nerne som medlemmer. Blandt disse var stud. philol.
F. C. Ol
sen,
der 1824 havde foreslaaet — og faaet gennemført — at
S tudenterforeningen skulde holde fest for Henrik Steffens, der
dette aar kom til København paa gennemrejse. Ogsaa i den
kommende tid træ ffer vi borchianere som meget aktive med
lemmer, og det er ingen sjældenhed at finde dem som seniorer.
Af andre akademiske foreninger kan der være grund til at
nævne det fornemme
Lycæum.
Dette selskab var stiftet 1813 og
havde til formaal at opøve medlemmernes færdighed i at dispu
tere paa Latin. Man mødtes hver uge og disputerede over latin
ske theses efter en bestem t turnus. Fra 1828 var mødestedet
sædvanligvis Borchs kollegium, hvor man disputerede i audito
riet. Det var en lille sluttet kreds, der mødtes her, idet med
lemstallet normalt var 12 og ikke maatte overstige 15. Mange
af medlemmerne vandt sig siden store navne, og mange var
allerede velkendte, medens de var medlemmer. Det vil være
tilstrækkeligt at nævne navne som Madvig, D. G. Monrad og
Poul Møller. Denne sidste var et passioneret medlem og skrev
to sange til selskabet, hvoraf den bedst kendte er den udødelige
Laus tabaci.
Lycæum kom til at spille en stor rolle for kollegiet,
idet størsteparten af medlemmerne ofte var borchianere, der
her knyttedes sammen ved den kammeratlige aand, som raadede
i selskabet. Det var efter en disputereøvelse i Lycæum, at Poul
Møller havde Velschow til bedste.1 Borchianeren F. C. Olsen,2
der var ivrigt medlem, skriver om omgangstonen: »Thi en
broderlig Forbindelse imellem de samtidige Medlemmer, betegnet
ved Tiltalen: Du, hører til Selskabets Regel. I dette stille vir
kende Samfund er mangen Venskabsforbindelse bleven stiftet,
og der er neppe nogen ældre eller yngre Lyceenser, for hvem
Navnet Lyceum jo er k jæ rt og frugtbart paa gode Erindringer.«
En anden borchianer, Zeuthen, skriver om det kammeratlige
samliv: »Der disputeredes over Theses paa Collegiets Audito
1
S. s. 10 6 f.
2
A l.
n ln
18 2 4— ju n i 27.
Borchs kollegium.
8