Previous Page  111 / 204 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 111 / 204 Next Page
Page Background

1 1 0

giver en i vort slægtled stæ rk t paakrævet garanti for det kend­

skab til antikken, der er nødvendigt for den almindelige dan­

nelse. Denne fortrolighed med oldtidens kultur er netop i vor

tid til stor gavn, og kendskab til og præg af antikt tænkesæ t

kan ikke vurderes hø jt nok hos os, der er forfaldne til en altfor

sto r obskurantisme, efter at vore fædre har ligget under for en

for vidtdreven rationalisme. Desuden tvinger anvendelsen af

Latin en til at tænke sig godt om og a tte r og a tte r at prøve sine

tanker, før man ud trykker dem.

Der skal ikke her dvæles ved de enkelte disputatser, som i

det store og hele vel ikke har haft større betydning for dansk

videnskab. Den eneste, der vakte større opsigt udenfor kollegiet,

var Hages — som jo iøvrigt slet ikke blev forsvaret. Endnu er

der dog maaske grund til at nævne en disputats, som 1833 blev

skrevet og forsvaret af den unge stud. philol.

F. S. C. Rasmus­

sen.1

D et er en afhandling om det græske klubvæsen, for sin

tid et pænt lille arbejde og opsigtsvækkende derved, at den var

skrevet paa Græsk.- Det turde imidlertid være tvivlsomt, om

opponenterne er gaaet med til at lade forsvaret foregaa paa

Græsk. Sibbern, der altid glædedes ved at træffe paa viden­

skabelige anlæg, især hos borchianere, fattede stor interesse for

Rasmussen. D et er betegnende for Sibbern, at han lod kollegiets

kasse betale trykningen af disputatsen, og siden skaffede han

Rasmussen baade forlængelse af alumnetiden og ekstra under­

støttelse.3 Den unge lovende filolog fik im idlertid ikke lejlighed

til at indfri de løfter, hans smukke videnskabelige debut havde

givet. Endnu før hans alumnetid var udløbet, døde han 11. maj

1836 og blev 15. maj af medalumnerne fulgt til sin grav paa

T rinitatis kirkegaard.4

Selv om vi véd meget lidt derom, tø r vi vel gætte paa, at

de teologiske disputatser nu og da har givet anledning til ivrige

debatter. D et var jo kun faa maaneder efter kollegiets genop­

rettelse, at Grundtvig i den lutherske kristendoms navn slyngede

sin tordenkile mod den teologiske professor H. N. Clausen.

»Kirkens Gjenmæle« udkom 26. august 1825 og vakte en vold­

i A l. »/s 1 8 3 1 — u /s 36.

4

A n n . 18 36 .

2

TJeol zæ v égdvcov.

3 Se s. 77 og 85.