Previous Page  120 / 204 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 120 / 204 Next Page
Page Background

119

fakkeltoget sted, og Lehmann holdt for den bevægede professor

Clausen en ildfuld hyldesttale, hvori han gav ud tryk for studen­

ternes harme over den uret, Clausen havde lidt.1

Hvor risikabel en saadan optræden var paa denne tid, viser

en om trent samtidig episode. T re unge læger havde henvendt

sig til den berygtede m inister Stemann med en klage over for­

holdene paa det kirurgiske akademi. Stemann svarede bistert, at

naar tre kom paa een gang uanmeldt, var det oprør.2 Overfor

Stemann demonstrerede studenterne iøvrigt faa aar senere. I an­

ledning af en artikel af Johs. Hage i

Fædrelandet

1835 blev der

re jst politisag mod redaktør David, og meget tydede paa, at

regeringen overvejede at indskrænke trykkefriheden. En kreds

af ansete borgere, deriblandt professorerne Clausen, Schouw og

Sibbern, indgav da et bønskrift til kongen om, at der ikke

skulde ændres noget i presseforholdene. Kongen svarede 26.

februar med de berømte ord: »Ligesom Vor landsfaderlige Op­

mærksomhed stedse har væ ret henvendt paa at bidrage Alt,

hvad der stod i Vor kongelige Magt, til at virke for Statens og

Folkets Vel, saaledes kan heller Ingen uden Vi alene være i

Stand til at bedømme, hvad der er begges sande Gavn og

Bedste.« Man var ikke i tvivl om, at det var Stemann, der havde

fo rfattet dette svar, og studenternes reaktion udeblev ikke. En

skrivelse blev faa dage efter slaaet op paa universitetet og Elers’

kollegium, hvori studenterne opfordredes til kl. 8V2 om aftenen

at give møde ved universitetet for at overbringe Stemann et

pereat. En del studen ter begav sig da ogsaa om aftenen til

Stemanns bolig i Badstuestræde, men nogen større demonstra­

tion fandt dog ikke sted.3

Ud fra det kendskab, vi gennem Hans Møllers vise har til

borchianernes politiske interesse, kan vi slutte, at de fleste af

alumnerne har fulgt studenterliberalismen med stor sympati, og

det er sandsynligt, a t flere af dem har deltaget i demonstratio­

nerne. D et er derimod langt fra, at kollegiet har væ ret et revo­

lutionæ rt centrum af samme format som Regensen. Vi hører

1

O rla L e h m a n n : E ft e r la d t e S k r ift e r I s. 69 ff.

2

P . H jo r t : K r i­

tis k e B id ra g , p o litis k A fd e lin g , s. 1 16 .

3

H . C . A . L u n d : S tu d e n te r -

en in g e n s H is to r ie 18 2 0 — 70, I s. 363.