Previous Page  123 / 204 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 123 / 204 Next Page
Page Background

1 22

hed med den, kongen selv i sin tid havde givet Norge. Um iddel­

b art derefter havde en anden gruppe af studenter i opposition

dertil indgivet en anden adresse, og en tredie gruppe var inder­

lig m isfornøjet med begge adresserne. Skønt alle tre grupper —

bo rtset fra en klike, der sluttede op om den dengang absoluti­

stiske Grundtvig — i hovedsagen var enige i ønsket om en fri

forfatning, havde der altsaa vist sig at være uenighed om flere

formelle ting. For at hindre, at noget saadant skulde gentage

sig, hvis studen terstanden engang skulde blive nød t til at for­

svare sine vitale interesser, gjorde en række frem trædende aka­

demikere et sto rt arbejde for at faa dannet en almindelig or­

ganisation af alle studerende. Denne sammenslutning blev til

virkelighed 1840, da

Studentersamfundet

stiftedes med Orla

Lehmann, Carl Ploug, D. G. Monrad og P. E. Lind som egent­

lige ledere.1

Der var dog naturligvis ogsaa en del borchianere, som ikke

blandede sig i studenterpolitikken, men ihærdigt passede deres

studier. En af dem var P.

W. Becker,2

der i sin kollegietid tog

baade teologisk embedseksamen og magisterkonferens. Denne

hø jt begavede unge mand blev anset for en af den kommende

tids store historikere. G rundet paa forskellige ydre omstændig­

heder (en brand tilintetgjorde saaledes resultatet af mange aars

kildestudier) naaede hans navn aldrig at komme mellem de

mere frem trædende blandt historikerne. Mere berømmelse vandt

senere en anden ung og lovende historiker, der som cand. theol.

levede et stille studieliv paa kollegiet, nemlig C.

F. Allen

.3

Medens de politiske storme gik hen over studenterverdenen,

har det kollegiesamliv, der som en spæd, men forjæ ttende spire

brød frem i 30’ernes begyndelse, vokset sig stærk. Vi kan for

30’ernes vedkommende kun slutte os dertil ud fra de tilstande,

der møder os, da kilderne til kollegielivets historie 1840 be­

gynder at flyde rigeligere. Arkivalia til belysning af dette tiaar

findes ikke paa kollegiet, og de daværende alumners selvbiogra­

fier dvæler især ved tidens kirkelige, videnskabelige og politiske

foreteelser. Det samme gælder de samlinger af breve og andre

i H . C . A . L u n d o. 1. II, s. 1 3 ff.

2

A l.

20/2

18 3 0 —2o/2 35.

3

A l.

9/n 18 3 6 — n o v . 38.