satte hensynet til eksamenspapirerne, i sine indstillinger ladet
sig lede af sin menneskekundskab og har derved skaffet kol
legiet mange værdifulde alumner. Han var end ikke bange for
at anbefale en ganske ung student. Dette skete f. eks. 1863,
da han indstillede Peder Madsen, den senere teologiske pro
fessor. Herom b eretter Peder Madsens samtidige, Rudolf Volf:
»Man undredes derfor over, at han allerede fik plads her; men
gåden opklaredes for mig, da F. C. Sibbern den dag, da jeg
kom op for at takke ham for udnævnelsen til alumnus, og næv
nede Madsens navn, svarede med et fornøjet smil: »Ja, det
var nu noget af det fortrinligste, vi har haft til filosofikum i
mange år!« 1 Det var Sibbern en stor glæde, naar han hos alum
nerne sporede dygtighed og arbejdslyst, og han gjorde, hvad
der s.tod i hans magt, for at skaffe dem de bedste betingelser
for at dyrke deres studier paa kollegiet. Som eksempel kan
fremføres hans interesse for den unge lovende filolog Rasmus
sen 2 og hans indsats for at skaffe kemikerne Peter Faber
(»Den tapre Landsoldat«s digter) og Th. G. Thomsen gode
arbejdsforhold i kollegiets laboratorium.3 I kollegiets arkiv fin:
des et ikke tidligere offentliggjort brev fra Peter Faber til
Sibbern, dateret 30. okt. 1844, som passende kan aftrykkes i
denne sammenhæng:
Je g h a r i d isse D a g e fo rg jæ v e s sø g t H e rr P ro fe sso re n fo r a t m ed
d e le D em m in B e slu tn in g a t fo rla d e B o rc h s C o lle g iu m v e d d en n e
M a a n e d s U d g a n g , og D e m aa d e rfo r u n d sk y ld e , a t d et sk e e r s k r ift
lig t, id e t je g fo rb e h o ld e r m ig m u n d tlig t a t a flæ g g e D em m in in d e r
lig ste T a k s ig e ls e fo r O p h o ld e t p a a C o lle g ie t og D e re s R e d e b o n h e d
til a t g jø re d e tte sa a n y ttig t fo r m ig som m u lig t v e d L a b o ra to rie ts
In d re tn in g , h v o r fo r d e fø lg e n d e C h em ik e re s ik k e rt v ille v æ re D em
lig e sa a fo rb u n d n e , som D e re s m ed H ø ia g te lse
æ rb ø d ig e
P . F a b e r.
Sibberns indstilling til den daglige administrations smaa
praktiske problemer er karakteriseret af Hoffmeier i hans tid
ligere omtalte vejledning for inspektorer. Det hedder heri:
93
1
R u d o lf V o l f : E n g am m e l p ræ sts liv s e r in d r in g e r, K b h . 19 26 s. 56.
2
S e s. 85.
3 S e s. 39 f.




