10 / 39
6
(hvis G r u n d s t amm e kom til at
b e staa af M ed lemm e r af St.
Ma riæ Kirkesals ø stre D is tr ik ts
Men ighedssam fund ), men ogsaa
K irkekom iteen , de r s to d m ed en
e n d n u kun h a lv t færd ig Kirke,
var e t sk ø n t V i d n e s b y r d om
kirkelig Samfølelse. Jeg huske r
tydeligt, h v o r d a n S tiftsp rov s t
Paulli, Kom iteens F o rm and (død
1915), de r — e fte r hele sit kirke*
lige Syn — s tod K irk e fond e ts
A r b e j d e fje rn t, blev bevæge t og
glad ved a t mod tage Kirkefon*
d e ts Tilsagn. D e t æ n d red e vel
ikke hans Syn paa K irk e fond e t
og de ts A r b e jd sm a a d e , men d e t er utv iv lsomt, a t h an i sine
sidste A a r saa med me re Fo rstaae lse paa de ts V irk somhed .
Som U d t r y k for Ma riak irken s Men igheds Taknemme*
lighed maa jeg have Lov til he r a t a ftrykke , hv ad de r stod
i d e t sidste Søndagsblad, der ud k om inden Ma riak irken s
Indvielse, Ord , de r paa en Ma ade kom til a t sæ tte S lu tstenen
paa St. Ma riæ K irke sa lsepoken i Køb enh avn s K irkesags Hi*
storie:
„For sidste Gang s ta a r Billedet af Kirkesa lens Indgang
paa Bladets Forside. V i véd alle, hvo rfo r d e tte er T ilfældet.
M a r iak irk en s ta a r nu rede til Indvielse, lys, s to r og skøn.
V i ta k k e r Gud , og vi ta k k e r M enne ske r for denne Gave.
Men sam tid ig ser vi tilbage m ed T a k for A a r e n e i St.
Ma riæ Kirkesal. Mange vil med V em o d fo rlade den. D e t har
væ r e t rige og velsignede T im e r ba ade om P ræd ik e s to l og
om Døbe fon t, ved A lt e r b o r d e t og i Sakristiet, og mange vil
med T a k til G u d m indes de to P ræste r, W i t h og Fibiger,
som i ti A a r g jo rde Ge rn ing en i og ud fra Kirkesalen. Vi,
STIFTSPROVST J. PAULLI