hed til K irk eb e tjen ten . D e tte ænd rede s dog derhen, at der
i S ted e t blev in d r e tt e t en Mødesal, som kunde rumme ca.
80 Menne ske r. Selve K irken fik ca. 600 Siddep ladser paa
Gu lv e t og ca. 400 paa Pu lp iturerne. D e t blev altsaa en stor
Kirke, og d e t maa vel siges, a t den blev for sto r til Sognet
und e r H e n s y n til de tte s ejendomme lige Beskaffenhed. Men
den blev e t ægte og solidt
Bygn ingsværk , de r med sine
skønne Hvæ lv inge r er til Æ r e
for dets Bygmester.
Ma riak irk en s Ind re ha r
syn te s mange noge t koldt,
hvo rtil ma a ske ogsaa ha r bh
d raget, at alt T ræ væ r k e t var
ho ld t i ska rpe Fa rve r (blaat
og rød t), men ingen ha r kun?
n e t næg te, a t der va r Stil og
K a r a k te r over dens Arkitek?
tur, og vi er mange, som kom
til at elske den, ikke blot
fordi d e t blev vor Kirke, men
ford i vi me re og me re fik Ø je t
op for dens Skønhed. De r
kom fra Begyndelsen af ingen
særlige U d sm ykn ing e r inde i K irken med Und tagelse af et
Frescomaleri i Sp idsen over A lte re t, malet af Johannes Kragh
og fo restillende Bebudelsen til Jom fru Maria. D e t ejendom?
meligste og skønne ste i K irken er u tvivlsom t A lterpa rtiet,
som i ganske særlig G r a d om fa ttede s af A rk itek ten s Inter?
esse. D e r er in te t Alterbillede, men et ud ska a re t Trækrucifix
ove r A lte rb o rd e t, som er af Sandsten. D e t staa r inde under
Hvæ lv inge r b a a re t af to Stensøjler. D e r er sto r H ø jh ed og
Hellighed over d e tte Pa rti af Kirken. Døbe fon ten (af Sand?
sten) b lev anb r ag t paa Gu lve t til venstre neden fo r Koret.
P ræd ike sto len , u d sk a a re t i Egetræ, var anb rag t i Kirkens
ARKITEKT SCHWENSEN